Åndedrætsbesvær

Vejrtrækningsproblemer eller åndedrætsbesvær er en subjektiv følelse af at få for lidt luft. Åndenød, kortåndethed eller stakåndethed er betegnelser for samme følelse - i lægesprog kaldet for dyspnø. Åndedrætsbesvær opstår typisk, når der er et øget behov for ilt f.eks. ved motion eller hårde, fysiske anstrengelser, men kan også opstå som konsekvens af stress og psykiske årsager. Åndedrætsbesvær eller åndenød medfører stakåndethed og vejrtrækningsbesvær, og er et alvorligt symptom og således et symptom på en række helbredsmæssige tilstande. Generelt er åndedrætsbesvær et tegn på utilstrækkelig ventilation, det forhold at der ikke løber ilt og luft nok gennem kroppen. Utilstrækkelig ventilation betyder, at åndedrætsbesvær opstår, når kroppen ikke evner at ventilere sig selv i tilstrækkeligt omfang. Åndedrætsbesvær vil altid være forbundet med en ubehagelig respiratorisk fornemmelse. Hyppigheden af åndenød stiger med alderen og ser ud til at være hyppigst blandt kvinder.

Hvad udløser åndedrætsbesvær?

Der kan være flere årsager til åndenød og åndedrætsbesvær. Eksempelvis, at man skal bruge flere kræfter end normalt på at trække vejret, hvilket kan skyldes forsnævring af luftvejene, som ved KOL eller astma, at lungerne er blevet stive som ved lungefibrose eller at lungerne er tunge hvis der er vand i lungerne. Man kan også opleve åndedrætsbesvær, hvis der er mangel på ilt i kroppens væv eller hvis der er for lidt ilt i luften, der indåndes som dette kendes fra ”tynd luft” ved store højder, hvor man vil opleve stakåndethed, selv om kroppen ikke fejler noget. Ilttilførsel til de røde blodlegemer sker i lungerne og de røde blodlegemer fragter ilten rundt til alle kroppens celler. Både lunger og blodomløbet er altså af stor betydning for ilttilførsel til vævene.

Imidlertid er den mest almindelige årsag til åndenød lungesygdomme. I flere end 70 pct. af alle tilfælde, hvor patienter plages af åndedrætsbesvær, er det sygdomme i lunger eller luftveje, som er årsagen, ligesom de fleste kræftpatienter vil opleve åndedrætsbesvær i sygdomsforløbet. Endvidere kan konstateres at det i cirka 20 pct. af tilfældene er sygdomme i hjerte eller kredsløb, som er årsag-en til åndenød. Men også stress og psykisk belastning kan udløse en følelse af åndedrætsbesvær, og dermed fremkalde hyperventilation eller angstneurose og en oplevelse af, at man ikke får nok luft. Tilstanden kan være en akut situation, og giver ofte angst, følelse af tørhed i munden, prikken og følelsesløshed i fingre, hænder, ben og omkring om munden, evt. kramper.

Bør lægen kontaktes?

Lægen bør kontaktes med det samme ved hurtigt opståede vejrtrækningsproblemer, da de kan være udtryk for en alvorlig lunge- eller hjertesygdom. Tiltagende vejrtrækningsproblemer skal undersøges af læge og ved du at du har astma eller KOL (rygerlunger), bør du sikre dig klare instrukser om, hvornår du bør kontakte en læge, der blandt andet vil spørge ind til din sygehistorie og hvad du selv tror, er årsagen til din åndenød – og om du ryger. Lægen vil undersøge hjerte, lunger og cirkulationen, alt-så om du har hævede ben. Andre undersøgelser kan være blodprøvetagning, lungefunktionsmåling, EKG og røntgen af lungerne. Ved akut anfald med vejrtrækningsproblemer er sygehusindlæggelse ofte nødvendig, mens astmaanfald for det meste kan behandles af lægevagtslægen.

Vejrtrækning, det dybe åndedræt

Et dårligt åndedræt kan betyde manglende energi, større risiko for sygdomme, fysiske skavanker, et anspændt følelsesliv og meget andet. Imidlertid er vejrtrækning sjældent noget man tænker over, men er fundament for livet og faktisk trækker vi vejret 20.000 gange i døgnet. Imidlertid kan vi selv øve indflydelse på vores vejrtrækning og dermed vores tilstand i krop og psyke. Er man eksempelvis presset, har stress eller depression, er det muligt at styre sin spænding gennem åndedrættet. Ånde-drættet er fundamentalt for alt liv, og trækker man ikke vejret godt nok, får det indflydelse på hjerne og krop.

Det dybe åndedræt frigiver de såkaldte endorfiner, som ud over at fungere som kroppens egen naturlige smertelindring også er yderst gavnlige som sovemiddel. Den fysiske reaktion på det dybe gode åndedræt er bl.a. at lymfesystemet som nævnt aktiveres, organer bliver afspændt og masseres, spændinger løsnes, kan ligge imellem tarme, lever og mavesæk og gennem muskelafslapning vil opleves færre smerter og mindre uro. Psykisk betyder det dybe åndedræt bl.a. at den afslappende del af det autonome nervesystem aktiveres og din balance genskabes, stressniveauet sænkes, overblikket øges og man kan igen tænke klart, ligesom angst og uro reduceres gennem åndedrætsøvelser. Derfor søg på nettet efter ”åndedrætsøvelser” og lær mere om værdien af det dybe åndedræt. 

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere