Besvimelse - collapsus

Besvimelse kan have mange årsager med udgangspunkt i hjerte, kredsløb, blodtryk og åndedræt. Besvimelse er et pludseligt tab af bevidsthed, som skyldes nedsat blodforsyning til hjernen. Det vil sige, en midlertidig ubalance i en særlig del af centralnervesystemet. En tilstand der går over af sig selv. Besvimelse kan opstå under mange forhold. Det typiske er, at man falder om, eller synker sammen uden at der samtidig er tegn til smerter eller andre gener. Nogle oplever, inden de besvimer, visse forvarslingssymptomer som fx svimmelhed, kvalme, svedudbrud eller at det sortner for øjnene. Det kan tage fra få sekunder til flere minutter inden den egentlige besvimelse indtræffer. Andre har ingen forvarsel. Under besvimelse er vejrtrækningen rolig og langsom. Der kan være kortvarige sitren, men som regel ikke langvarige kramper. Ganske mange, anslået tre ud af ti af alle mennesker oplever at besvime på et tidspunkt i deres liv, men de fleste oplever det kun én gang.

Er almindelige besvimelser farlige?

Nej, almindelig besvimelse er ikke farlig. Selvom ens blodtryk kan blive meget lavt under besvimelsen, og hjertet kan slå meget langsomt eller ligefrem holde pause i en kort periode, er den almindelige besvimelse ikke farlig, men udtryk for kraftige nervereflekser. Når disse nervereflekser aftager, kommer blodtryk og puls på plads igen. Besvimelse er kortvarig. Går der mere end et minut eller to med bevidstløshed uden tegn på tilbagevenden til den vågne tilstand, skal der måske yderligere førstehjælp til. Besvimelse er kun farligt, hvis man falder uheldigt eller besvimer mens man kører bil. Er man disponeret for besvimelser er det vigtigt, at man lærer at genkende og reagerer på evt. forvarslingssymptomer.

Hvorfor besvimer man?

Besvimelsen kan komme som lyn fra en klar himmel, men starter ofte med, at det sortner for øjnene. Man bliver bleg, sveder, bliver svimmel og får måske kvalme. Det kan ske, når man sidder eller står. Det kan også ske, hvis man rejser sig fra liggende stilling. Besvimelse skyldes midlertidigt nedsat blodcirkulation i hjernen grundet fald i blodtrykket med den følge, at hjernen kortvarigt får for lidt ilt. Når man ligger ned, med hovedet i samme højde som hjertet, er det lave blodtryk imidlertid højt nok til, at der strømmer tilstrækkeligt blod til hjernen. Bevidstheden vil derfor gradvist komme tilbage, når man ligger. Besvimelse kan udløses af faktorer som fx

  • Rejse sig hurtigt fra siddende eller liggende stilling - Står i samme stilling gennem længere tid - Opholde sig i varme og overfyldte rum - Høj temperatur eller ophedning - Ubehagelige eller stærke oplevelser - Børn kan skrige, indtil de besvimer - Smerte og angst - Lavt blodtryk - Hyperventilation

Andre typer besvimelser kan være forårsaget af epilepsi, svulster, hjernerystelse, rusmidler, lavt blodsukker, forgiftninger, hjertesvigt og angstanfald kan føre til, at man mister bevidstheden. Endvidere kan visse former for medicin også medføre lavt blodtryk og dermed tendens til besvimelser. Nogle af disse sygdomme kan være alvorlige og kræve særlig undersøgelse og behandling. Det er vigtigt at kende omstændighederne omkring besvimelsen. På den måde kan man vurdere, om det virkelig drejer sig om en besvimelse og eventuelt finde årsagen til besvimelsen og få foretaget en generel undersøgelse. Ved mistanke om hjertesygdom skal man have taget et hjertekardiogram (EKG).

Kan almindelig besvimelse forebygges?

Ja, almindelige besvimelser kan forebygges, og tendensen til besvimelse kan også, til en vis grad behandles. Mest effektiv er i sagens natur, at undgå de situationer, hvor man besvimer. Det kan dog være svært. Men ellers er generelle forbyggende tiltag:

  • Drik rigelig væske. Drik mindst 2 liter vand dagligt og hold igen med alkohol og kaffe.
  • Spar ikke på salt. Spar ikke på salt i maden. Salt er med til at holde væsken i kroppen.
  • Rejs dig langsomt op. Hvis du har tendens til, at det sortner for øjnene, svimmelhed og evt. besvimelse, så bliv siddende et ½ til et helt minut på sengekanten, inden du rejser dig.
  • Undgå store måltider. Hvis du har tendens til svimmelhed eller at det sortner for øjnene når du rejser dig så, kan det være en god idé, at spise flere små måltider i stedet for få store måltider. Det skyldes, at der efter store måltider samler sig meget blod i mave-tarmkanalen, der kan gøre det svært at holde blodtrykket oppe, når man rejser sig op.
  • Brug støttestrømper. Har du hyppige nærbesvimelser eller besvimelser, kan det være effektivt at bruge støttestrømper. Tal med din læge om problemet og evt. tilskudsmuligheder.

Hertil kommer, at nogle typer medicin kan forværre tendensen til besvimelse. Derfor får du medicin dagligt, er det en god idé, at lægen gennemgår din medicinliste og evt. reviderer denne. Det er specielt vanddrivende medicin og medicin, der sænker blodtrykket, der forværre tendensen. Måske kan medicinen ændres til en anden type eller helt undværes.

Andre former for behandling

Viser de generelle forebyggende tiltag og selvbehandling sig ikke tilstrækkelig til at holde besvimelserne væk, kan det være nødvendigt med en medicinsk behandling eller eventuelt en pacemaker-behandling. - Bemærk i øvrigt, at man selvfølgelig ikke må køre bil hvis man har anfald hvor man mister bevidstheden. Hvis en patient har haft én eller flere besvimelser anbefaler Sundhedsstyrelsen at lægen giver patienten kørselsforbud i 6 måneder. - Klik årsager svimmelhed >> 

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere