Diarré - rejsediaré

Diarré (diare, diaré) er tyndtflydende hyppig afføring, som ofte er ledsaget af opkastninger og feber. Diarré er ikke en sygdom i sig selv, men en ubehagelig tilstand, som stort set alle mennesker har oplevet. Diarre skyldes oftest en maveinfektion med bakterier eller virus, men kan også skyldes forgiftning, allergi, tarmsygdomme og brug af lægemidler. Men også stress kan give en tilstand, hvor tarmen er irriteret, og man får diaré, ligesom man kan være udsat for fremmede bakterier (rejsediaré). Det er ubehageligt at have diarre, men sjældent farligt. Der er ingen grund til medicinsk behandling, hvis der er tale om et enkelt tilfælde af tynd mave. Men bliver diarreen voldsom og varer flere dage, er det vigtigt at undgå udtørring (dehydrering) på grund af væskemangel. Som nævnt skyldes diaré for det meste en maveinfektion på grund af en virus eller en bakterie. Og så er der ikke så meget at gøre, ud over at stå det igennem.

Bemærk, at diarré smitter ved direkte kontakt og berøring, deraf udtrykket omgangssyge (virus) også kaldet Roskildesyge. Akut diaré skyldes oftest infektion eller fødevareforgiftning. Behandling kan ske med ’stoppende’ håndkøbsmedicin fx Imodium Plus tabletter mod diarre og krampe, ligesom afføringen hurtigere bliver normal, ved at spise surmælksprodukter som A-38, Acidophilus eller Cultura.

Afhjælpning af diarre

Undgå udtørring (dehydrering). Drik rigeligt for at undgå væskemangel. Symptomer på væskemangel er mørk sparsom urin, tørst, sløvhed, generel utilpashed & hovedpine. Drik, hvad du har lyst til. Bland fx 1 glas vand med 1 teskefuld salt og sukker eller saft efter behov (rehydreringsvæske), som også kan købes på apoteket. Afføringen bliver hurtigere normal, hvis man som nævnt spiser surmælksprodukter som A-38, Acidophilus eller Cultura.

Medicin der stopper diarré, kan fås i håndkøb fx Imodium Plus tabletter eller Propiden , Imolope og Loperamid. Håndkøbsmedicin, der anvendes kortvarigt ved akut diarré. Da diaré er meget smitsom, så sørg for at vaske hænder efter toiletbesøg - sæbe fjerner snavs, håndsprit fjerner smitten. Søg læge, hvis diarreen trods medicinsk behandling varer mere end en uge, hvis der er blod eller slim i afføringen, ved høj feber og mavesmerter eller ved tegn på væskemangel (viser sig ved manglende vandladning).

Hvad er rejsediaré - turistdiaré?

Diarré er den hyppigste sygdom når man rejser, og kan skyldes både bakterier, virus og parasitter. Risikoen for rejsediaré er størst (meget stor) ved rejse til Afrika, Asien, Mellem- og Sydamerika, noget mindre ved rejse til Sydeuropa, Østeuropa og Mellemøsten, og lavest er risikoen ved rejse i Vesteuropa, Nordamerika og Australien. Ved 8 ud af 10 tilfælde skyldes rejsediaré infektion med bakterier. En pludselig opstået diaré med tynd afføring ledsaget af mavesmerter, kvalme, opkastning, feber eller blod i afføringen. Sædvanligvis ophører diaréen i løbet af 3-4 dage, men kan i en del tilfælde vare op til 2 uger. Der er sjældent behov for hospitalsindlæggelse.

Rejsediaré starter typisk allerede 3-4 dage efter ankomst til rejsemålet. Smitte sker gennem mad og drikke fx postevand, isterninger lavet af postevand samt frugt, salat og grøntsager, som er skyllet i forurenet vand. Vand forurenet af kloakvand og bakterier hyppigst colibakterier, men måske også Salmonella, Shigella og Campylobacter. Endvidere er utilstrækkelig kogte eller stegte fødevarer en hyppig smittekilde. Virus og parasitter er årsag til mindre end 10 procent af tilfældene (diarré udløst af virus, her kendt som Roskildesyge). En grundregel til at undgå smitte og rejsediaré lyder: "Cook it, boil it, peel it - or leave it", dvs. steg det, kog det, skræl det - eller lad det ligge. - Klik sygesikring ferie udlandet >>

Behandling af en rejsediaré

Erstat væsketabet ved at drikke masser af flaskevand eller kogt vand. Svagelige personer, ældre og børn, som er særligt udsat for dehydrering, tilrådes at supplere med væskeerstatning fra apoteket eller kogt vand tilsat 7 tsk sukker og ½ tsk salt pr. liter. Begræns mad og drikke til te og sodavand som fx cola, almindelige kiks og ristet franskbrød. I takt med at appetitten vender tilbage, kan suppleres med enkle retter, der er kogt eller bagt i ovn. Brug et receptfrit diarémiddel som fx IMODIUM eller IMODIUM Plus.

Tal med lægen, hvis symptomerne varer længere end 24 timer, hvis du får feber over 38° eller hvis der er slim eller blod i afføringen. Behandling sker ved at indtage 2 stoppemiddeltabletter, Imodium eller Propiden, samt en Ciprofloxacin 500 mg, så snart diarréen begynder. Børn og gravide bør i stedet benytte sig af Zitramax. Har det ingen effekt, gør man bedst i at opsøge en læge. Ved vedvarende eller blodig diarré kan man supplere med Metronidazol, hvor man tager 2000 mg én gang dagligt i tre dage. Ved diarré hos børn er det vigtigt at erstatte væske og salttab. Dette gøres ved at anvende færdigblandede sukker-salt blanding (rehydreringsvæske), som kan købes på apoteket. Vælg fx Revolyt eller måske bedst Floridral, der yderligere indeholder mælkesyrebakterier, som kan være med til at stabilisere mavetarmfunktionen.

Urter og naturmedicin

Til at forebygge diarré kan hvidløg være en hjælp fx Candolic hvidløgskapsler. Kartoffelmel udrørt i vand (3 spiseskefulde) virker akut stoppende ved diarre. Molkosan, koncentrat af frisk ostevalle, stimulerer det normale stofskifte, og medvirker til en god tarmflora. Berberinholdige urter, som Gyldensegl, Hydrastis canadensis eller Berberis (bark eller rod) har god effekt ved diarre behandling. Herunder ved rejsediarre, dysenteri, giardiasis, paratyfus og kolera.

Tørrede blåbær og blåbærblade er ganske effektive mod diarré. Ved kronisk diarré kan et dagligt tilskud af B3-vitamin (niacin) forsøges. Sørg dog for at få afdækket årsagen til den kroniske tilstand. Det er vigtigt at holde væskeindtaget oppe på mindst 3 liter dagligt for en voksen person - samt at sørge for at få salt og sukker nok, hvilket man lettest gør ved at drikke varieret, f.eks. saft, suppe, kogt vand og kokosmælk ol. Desto kraftigere diarre, jo mere skal man drikke. Undgå fed mad, hvorimod revne æbler, gulerødder, ristet brød og havregryn er godt.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere