Hævede kirtler

Hævede lymfekirtler eller rettere lymfeknuder, er meget almindelig i op til flere uger efter en infektion - både virus og bakterieinfektioner. Oftest en virusinfektion som forkølelse. Hvis en lymfeknude er hævet på grund af en infektion, vil den som regel også være øm. Almindelige infektioner som kan give hævede lymfeknuder, er halsbetændelse, ørebetændelse, huller i tænderne med betændelse, kyssesyge (mononukleose) og sårinfektioner. Lymfeknuder er en ansamling af lymfeceller, der findes overalt i kroppen. Men man kan især mærke dem, hvis de hæver i lysken, i armhulen eller på halsen. Når du er rask, er lymfeknuderne små og bløde. Lymfecellerne bidrager til at beskytte kroppen mod sygdomme. Hævede lymfeknuder, der skyldes kræftsygdom er som regel ikke ømme. Hvis du bemærker, at en lymfeknude er hævet i mere end tre uger, bør du gå til lægen og blive undersøgt.

Behandling af betændte, svulne lymfeknuder afhænger af årsagen - og din sygehistorie. I nogle tilfælde kan smertestillende håndkøbsmedicin med paracetamol fx Pamol eller Panodil Zapp være det eneste, som du behøver. Hvis din læge er usikker på diagnosen, vil der ofte indgå andre undersøgelser i udredningen fx blodprøver eller røntgenbilleder eller en vævsprøve (biopsi), der kan undersøges i mikroskop. I daglig tale og videre i denne beskrivelse bruges ordet kirtler, men reelt er der tale om knuder idet en kirtel er karakteriseret ved, at producere et sekret, ofte et hormon, fx insulin el. kønshormoner. Dine kirtler kan også hæve som reaktion på insektstik og fremmedlegemer. Hvis kirtlerne hæver, uden at man umiddelbart kan se årsagen, skal man undersøges hos lægen.

Symptomer, der giver hævede lymfekirtler

Lymfesystemet består af et netværk af organer, årer og kirtler spredt rundt i kroppen. I nogle tilfæl-de er hævede kirtler det første tegn på en skjult betændelse eller en ondartet lidelse. Især skal du være opmærksom ved hævede kirtler på halsen, i armhulerne og i lysken, hvis du ikke kender årsagen. Oftest er det sådan, at hævede lymfekirtler som du kan mærke, fx på halsen, er ømme og smertefulde. I kombination hermed kan du have andre symptomer, afhængig af den underliggende årsag fx:

• Løbende næse, ondt i halsen, feber og andre tegn på en luftvejsinfektion. Generel hævelse i lymfekirtler i hele kroppen, hvilket tyder på infektioner som ”kyssesyge” eller i sjældne tilfælde HIV. Rød og betændt hud over en hævet lymfekirtel. Hævet arm eller ben, sandsynligvis på grund af blokering af lymfeårerne forårsaget af en hævet lymfekirtel dybt nede i huden. Hårde knuder som vokser ind i omgivende væv og vokser hurtigt, kan være tegn på en svulst.

De fleste forstørrede lymfekirtler mindskes og får normal størrelse, når den underliggende årsag, fx en forkølelse, går over. Hvis du har fundet en hævet kirtel, skal du lade være med at trykke på den hele tiden - alene det kan holde den ved lige. - Klik mandler og kyssesyge >>

Hvad er behandlingen af hævede kirtler?

Hævede kirtler som følge af en virusinfektion som fx forkølelse normaliserer sig, når infektionen er overstået. Antibiotika hjælper ikke mod virusinfektioner. Behandling af hævede lymfekirtler af andre årsager afhænger af årsagen til hævelsen fx:

• Infektion. Den hyppigste behandling af hævede lymfekirtler forårsaget af bakterieinfektion er antibiotika, ligesom tabletter med paracetamol fx Pamol eller Panodil Zapp og andre febernedsættende midler som salicylater og ibuprofen fx Aspirin eller Ipren lindrer og dæmper betændelsesreaktionen.
• Immunsygdom. Hvis de hævede kirtler skyldes HIV, lupus eller leddegigt, vil behandlingen rette sig mod den underliggende sygdom.
• Kræft. Hævede lymfekirtler forårsaget af kræftsygdom kræver behandling af kræften. Afhængig af hvilken type kræftsygdom det er, indebærer behandlingen kirurgi, strålebehandling eller celle-giftbehandling.

Grundlæggende vil lægen tage udgangspunkt i din sygehistorie og vide, hvornår og hvordan de hævede lymfekirtler opstod, om du har andre symptomer. Hvis din læge er usikker på diagnosen efter at have mærket på lymfekirtlerne, bedømt deres størrelse, ømhed, varme og fasthed, vil der indgå andre undersøgelser i udredningen fx blodprøver eller røntgenbilleder eller en vævsprøve (biopsi), der kan undersøges i mikroskop. - Klik biopsi – en vævsprøve >>