Søvnbesvær

Søvnbesvær (insomni) er en tilstand, hvor man har svært ved at falde i søvn, har svært ved at sove igennem, eller hvor man vågner for tidligt, og hvor søvnbesværet medfører udtalte symptomer i form af dagtræthed. Rigtig mange lider af søvnbesvær, der afhængig af varighed kan inddeles i: Forbigående søvnbesvær af dages varighed, korterevarende søvnbesvær af få ugers varighed og kronisk søvnbesvær som er af måneder til års varighed. Stort set alle mennesker vil opleve akut eller korterevarende søvnbesvær. Søvnbesvær stiger med alderen, og samtidig har kvinder mere søvnbesvær end mænd. Det vurderes, at mellem 10-20 pct. generes af kronisk søvnbesvær og cirka hver 10. voksen ofte anvender sovemedicin om natten. De hyppigste symptomer på søvnbesvær handler om besvær med at falde i søvn, problemer med at sove igennem, det at man vågner tidligt om morgenen og om en fornemmelse af utilstrækkelig søvn. Resultatet er træthed om dagen, koncentrations- og hukommelsesbesvær, tristhed og depression og måske muskelømhed. Besvær med at falde i søvn skyldes typisk stress, bekymringer, alkohol, sorger, ubehag og uro. Akut sygdom kan også give søvnbesvær. Indsovningsbesvær kommer typisk til udtryk ved at man vender og drejer sig i sengen mens tankerne summer rundt i hovedet og man bekymrer sig om alverdens ting, der ikke sjældent kan nå helt urealistiske fantasihøjder.

Gode råd ved søvnbesvær

Gør din søvn og døgnrytme regelmæssig. Stå op på samme tid hver dag og gå i seng samme tid hver aften - også i ferierne. Undgå stærkt lys hvis du skal op om natten og kig ikke på uret, hvis du vågner.

  • Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset. Gerne mellem 15-18 grader.
  • Undgå stimulanser fx kaffe, te og cola efter klokken 18. Rygning forstyrrer også søvnen.
  • Undgå at være sulten og spis ikke et stort måltid umiddelbart før sengetid.
  • Undgå kraftig motion kort før sengetid, men tag en gåtur nogle timer før, du går i seng.
  • Brug soveværelset til at sove i, og ikke til arbejde.
  • Læs en bog, men se ikke tv fra sengen.
  • Sørg for at der er mørkt og stille i soveværelset. Brug evt. maske over øjnene og ørepropper.
  • Lær en afspændingsteknik og brug den hvis du vågner.
  • Undgå at tage bekymringer og problemer med i seng. Få dem ”parkeret” inden sengetid.
  • Undgå regelmæssig brug af sovemidler. Langvarig brug forstyrrer og løser ikke søvnproblemer.

Brug af alkohol som sovemiddel må frarådes. Godt nok gør alkohol det lettere at falde i søvn, men samtidig giver alkohol en urolig søvn med mange opvågninger og dårlig søvnkvalitet. 

Om normal søvn og evnen til at falde i søvn

Søvn inddeles i faserne: Overfladisk søvn, dyb søvn og REM-søvn (Rapid Eye Movements) - kaldet for drømmesøvn. Natten indledes med den overfladiske søvn, og gradvis udvikles så den dybe søvn. Efter cirka 1½ times søvn optræder den første REM-søvn. Søvnforløbet gentages én eller to gange. Resten af natten forekommer stort set kun overfladisk søvn, afbrudt af perioder med drømmesøvn (REM). Ved en normal døgnrytme, hvor man sover om natten og er vågen om dagen, er man mest vågen og har størst ydeevne om formiddagen. Midt på eftermiddagen øges trætheden forbigående, og man kan let falde i søvn. Først på aftenen øges præstationsevnen noget, for igen at falde hen mod natten. Om natten er man mest træt og falder hurtigere i søvn end på noget andet tidspunkt af døgnet. Søvnen er en tilstand, der ændres livet igennem. Generelt nedsættes søvnlængden, når man bliver ældre, hvorfor ældre bør gå senere i seng for at opnå en regelmæssig døgnrytme. Samtidig sover ældre mennesker mindre dybt end yngre, ligesom ældre har flere opvågninger i løbet af natten end yngre. 

Hvordan virker sovemedicin?

Sovemedicin bruges ved indsovningsproblemer, gennemsovningsproblemer og tidlig morgenopvågning. Sovemedicin indeles i korttidsvirkende sovemidler, der for det meste anvendes ved indsovnings-besvær. Middeltidsvirkende sovemidler, der anvendes ved problemer med såvel indsovning som gennemsovning. Endvidere findes langtidsvirkende sovemidler, der dog kun bør anvendes, hvis man ud over den søvnfremkaldende effekt ønsker en sløvende virkning. Sovemedicin bør anvendes med forsigtighed og så få nætter som muligt, det vil sige indtil 4 nætter. Ved vedvarende søvnbesvær skal der en mere grundig udredning til - tal med din læge. Virkningen af sovemidler indtræder typisk efter 15-20 minutter, hvor de virker på bestemte områder i hjernen. Forsigtighed omkring sovepiller skyldes, at man vænner sig til at skulle have sovepiller, for at falde i søvn. Derved opstår der risiko for tilvænning og behov for en stadig større dosis for at falde i søvn og i sidste instans slet ingen virkning af sovemedicinen. Personer med en urolig livsførelse, vekslende sovetider, mange spekulationer, vekslende måltider, megen kaffe og cigaretter og en generel stresset hverdag kan næsten ikke undgå søvnbesvær. - Klik snorken og søvnapnø >> 

Naturmedicin ved søvnproblemer

Baldrian (valeriana) har længe været brugt som et mildt beroligende og søvnfremmende naturmiddel, der giver ro og søvn. Baldrian er ikke vanedannende og kan desuden dæmpe angst og psykiske problemer. Baldrian har en noget kraftigere beroligende virkning end kamille. Urten sælges som dråber, te og tabletter og findes desuden som lægemiddel på apotekerne. Baldrian kan købes som fx Prosan Nat og Go’Nat og Rolin*at - og som Baldrian med citronmellise eller Baldrian dråber. Af andre beroligende naturmidler kan nævnes humle og perikon, ligesom planten Rosenrod igennem flere hundrede år er blevet brugt som naturmedicin mod uro og koncentrationsbesvær. Kan købes som fx Vitalas tabletter og Rhodiagra kapsler og Arctic Root. Rosenrod bruges i dag også som kosttilskud. Mod søvnbesvær kan man også overveje brug af akupunktur eller hypnose.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere