Galdesten. Sten i urinvejene

Galdesten opstår i galdeblæren. Galden består bl.a. af kolesterol og hvis koncentrationen af kolesterol i galden øges, produceres der galdesten. Man kan have mange helt små galdesten i galdeblæren, uden at det giver symptomer, men hvis en sten vokser sig større og sætter sig fast i galdegangen, får man særdeles smertefulde anfald - galdestensanfald. Stenene kan være af meget forskelligt udseende og størrelse, fra få millimeter (kaldet grus) og op til sten på 2-3 cm. Man kender ikke årsagen til, at nogle mennesker danner galdesten. Der er dog ofte en vis ophobning af sygdommen inden for familien, men man har ikke påvist en klar arvelig faktor. Alle kan få galdesten. Dog sjældent børn og unge. Hyppigheden stiger med alderen. I Danmark får cirka hver 5. kvinde og hver 10. mand galdesten på et eller andet tidspunkt af sit liv - oftest omkring 60-70 års alderen. Galdesten, der består af kolesterol og kalk, dannes i galdeblæren, der er placeret i den øverste højre del af maven lige under ribbenene. Hyppigheden af galdesten i den vestlige verden skyldes kostvaner og levestil.

Galdestensanfald og symptomer

De fleste galdesten giver ingen symptomer overhovedet og findes tilfældigt ved undersøgelse for andre lidelser. I sådanne tilfælde skal der ikke foretages behandling. Imidlertid kan sten i galdeblæren også medføre voldsomme kolikagtige smerter af timers varighed. - Faresignalerne er:

  • Pludselige kraftige mavesmerter, som man ikke kender eller tidligere fået undersøgt.
  • Smerterne er typisk lokaliseret til mavens øverste, højre side.
  • Smerterne kan også være mellem skulderbladene, evt. med udstråling til ryggen.
  • Ved anfald tiltager smerterne gennem den første times tid og er herefter konstante.
  • Smerteanfald er hyppigt ledsaget af kvalme og opkastning.

Et galdestensanfald opstår, fordi muskulaturen i galdeblæren og i tolvfingertarmen trækker sig sammen i et forsøg på at udstøde den eller de sten, der har sat sig fast i galdegangen. Har man et anfald vil man oftest føle sig meget dårlig, opleve kvalme og kaste op. Galdestensanfald kan blive kompliceret med feber eller en gul misfarvning af hud og øjne. Hvis det sker, skal du ringe til lægen med det samme.

Mod galdesten og anfald

Spis fiberrig og fedtfattig. Spis mere frugt, flere grønsager og klidprodukter (morgenmad) og undgå så fede måltider med fx æg, løg og røgede fødevarer samt kaffe. Sukker øger risikoen for galdesten. Det samme gør overvægt. Tilsyneladende kan naturmidlet Resiumder virker rensende på vitale dele i kroppen, hjælpe nogen til at komme af med deres galdesten. Får du ondt ved galdeblæren, der ligner noget, du har oplevet før, kan du forsøge med smertestillende håndkøbsmedicin type Paracetamol, der fås som fx PAMOL flash en smeltetablet mod smerter og feber. Evt. kan du lægge noget varmt på maven. Som nævnt vil langt de fleste galdestensanfald gå over af sig selv i løbet af få timer, og kræver oftest ingen akut indsats. - Men ring til lægen, hvis du flere gange får ondt i den øverste højre del af maven lige under ribbenene og ikke tidligere har haft anfald (pludselige kraftige mavesmerter). Og ring altid til lægen med det samme, hvis et anfald er så kraftigt at alm. smertestillende medicin ikke hjælper eller hvis et galdestensanfald kompliceres med feber eller du bliver gul i øjnene.

Sten i galdegangen

Kræver som oftest hospitalsindlæggelse, hvor forskellige typer undersøgelser udføres fx ultralydsscanning og eventuelt MR-scanning af maveregionen. Ved mistanke om sten i galdegangen udføres røntgen af galdevejene med kontraststof via en mavekikkertundersøgelse (ERCP). Med denne metode kan man påvise galdestenene og fjerne dem. Sten, der kan være af meget forskelligt udseende/størrelse, fra få millimeter (grus) og op til sten på 2-3 cm

Galdeblærebetændelse

Galdesten kan give komplikationer i form af galdeblærebetændelse. Fx hvis der i forbindelse med et smerteanfald samtidig opstår feber, kan det være tegn på betændelse i galdeblæren, der viser sig ved længerevarende smerter samt feber og ømhed hvis man trykker på maven under højre ribbenskant. Ved galdeblærebetændelse er man typisk meget forpint, og det gør voldsomt ondt, hvis man som nævnt trykker på maven under højre ribbenskant. Galdeblærebetændelse kan i sjældne tilfælde ses uden, at man har galdesten. Man bør søge læge og oftest kræves indlæggelse til nærmere undersøgelse og evt. fremrykket operation. 

Kan galdeblæren undværes?

Galdeblæren fungerer som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug for den i forbindelse med et måltid. Når du spiser, trækker galde-blæren sig sammen og tømmer derved sin galde ud i tolvfingertarmen. Efter fjernelse af galdeblæren løber galden blot mere kontinuerligt ud i tarmen, og fordøjelsesfunktionen påvirkes ikke mærkbart. Der kan dog efter et særlig fedtrigt måltid opstå tendens til løs afføring. - Smerter efter fjernelse af galdeblære, galdevejsdyskinesi. Dyskinesi betyder, at musk-lerne arbejder forkert, så der kan fremkomme kramper i dem, her i galdegangen og lukkemusklen ved tolvfingertarmen. De hyppigste årsager til gener efter fjernelse af galdeblæren er dog andre sygdomme som f.eks. refluks med tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret, mavesår eller følger efter operation på mavesækken, bugspytkirtelbetændelse eller irritabel tyktarm.

Bugspytkirtelbetændelse

Da bugspytkirtlens udførselsgang sidder tæt på galdegangen, kan der i nogle tilfælde udvikles betændelse i bugspytkirtlen, når en sten passerer gennem galdegangen. Det medfører ofte svære vedvarende smerter i øvre del af maven. Tilstanden kræver oftest behandling.

Galdestensoperation

Hvis man har mange galdesten, er det en god ide at få dem fjernet, så de ikke sætter sig fast i galdegangen og udløser et galdestensanfald. Stenene dannes i selve galdeblæren, som er en del af sygdommen, og derfor behandles galdesten altid med en operation, hvor både sten og galdeblære fjernes. Efterlades galdeblæren vil der hurtigt dannes sten igen. Der findes flere typer galdestensoperationer, men foregår oftest som kikkertoperation og minisnitoperation. Operation med kikkertteknik, er en skånsom metode, som er behæftet med meget få problemer. Det er derfor normalt, at man efter operationen kan udskrives allerede samme eftermiddag eller efter 1-2 dage. I enkelte tilfælde kan det være umuligt at gennemføre operationen med kikkertteknik, man må da undervejs skifte til en regelret åben operation med et længere snit under højre ribbenskant. I sådanne tilfælde vil man typisk ligge på hospital i 2-4 dage efter operationen. Både ved kikkertoperation og åben operation sys huden sammen med tråde eller hudklips, som skal fjernes ca. 10 dage efter operation.

OM NYRESTEN (Nefrolithiasis)

Sten i urinvejene er meget almindelig lidelse. Nyresten viser sig ved pludselige smerter i den ene side af ryggen (lænden). Smerterne, der kommer i ture (nyrekolik), er meget kraftige og vil typisk stråle frem i maven og ned til lysken, eller vise sig som smertejag ned til skridtet. Samtidig kan smerterne give anledning til kvalme og opkastning. Ved et nyrestensanfald og samtidig feber, skal man ringe til lægen med det samme. Som nævnt er nyresten meget udbredt og forekommer hyppigere end fx galdesten og blindtarmsbetændelse. Sygdommen viser sig tre gange så hyppigt hos mænd end hos kvinder. Næsten hver 5. mand i Danmark vil, på et eller andet tidspunkt i sit liv, blive ramt af nyresten og ses oftest i 30-40 års alderen, men forekommer i alle aldre. Årsagen er, at urin indeholder store mængder affaldsstoffer, som er svære at holde opløst i urinen og derfor kan danne sten. Nyresten kan være lokaliseret i nyrebækkenet, urinlederen, urinblæren eller urinrøret og viser sig ved smerter.

Ondt nyresten - pludselig nyrekolik

Hvor det gør ondt afhænger af, hvor nyrestenen befinder sig. Hvis nyrestenen ligger i nyrebækkenet, vil smerterne være lokaliseret i lænden eller flanken. Befinder nyrestenen sig i urinlederen, vil smerterne mærkes nederst i maven og stråle ned i pungen eller skamlæberne. Sten i blæren viser sig ved et pludselig stop i vandladningen, idet stenen lukker af for urinen. Når nyresten kommer ned i urinrøret, vil smerterne være lokaliseret til penis eller skeden. Nyrestenssmerter kommer hurtigt, meget kraftige og vedvarende. Smerterne varer fra en halv time til nogle få timer, men kan i sjældne tilfælde vare ved i op til et døgn. Samtidig med smerterne er der ofte kvalme og opkastninger. Enkelte gange, men ikke ofte, ses blod i urinen. Nyresten kan stoppe urinens passage fra nyren og ud, hvilket betyder at urinen ophobes urinen oven for nyrestenen. Står det på i mere end et par uger, vil nyren tage skade, fordi urinen trykker på nyren. Dog er de fleste nyresten så små, at de skylles ud med urinen. Når stenen er kommet ud, er man helbredt. Imidlertid er det sådan, at har man én gang haft nyresten, er der 50% risiko for at danne sten igen inden for de næste 10 år. En ubehagelig komplikation til nyresten er betændelse i urinen. Sker det får man, udover de nævnte smerter forårsaget af nyrestenen, høj feber og kulderystelser.

Hvordan behandles nyresten?

I første omgang skal smerterne lindres. Man kan selv prøve med almindelig smertestillende medicin fx håndkøbsmedicin type Paracetamol, der fås som fx PAMOL flash en smeltetablet mod smerter og feber. Drik rigelig væske, der kan medvirke til, at stenen skylles ud. Ring til lægen, hvis du er generet af flere nyrestensanfald over nogle dage eller hvis den smertestillende medicin du selv har taget ikke hjælper på smerterne eller hvis du har nyre-stensanfald med smerter og samtidig feber. Lægen vil ofte bruge gigtmidler som indsprøjtning, tablet eller stikpille. Det kan dog vise sig nødvendigt med stærkere midler som morfinpræparater. Hvis smerterne er langvarige, særligt intens eller hvis der støder feber til, skal man indlægges akut til videre behandling fx indføring af midlertidig katetre i urinvejen eller der kan udføres kikkertoperation gennem urinrør og blære ind i urinlederen.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere