Åreforkalkning. Forsnævring af halspulsåren

Åreforkalkning i halspulsåren er en sygdom, der rammer mange. Det er samtidig den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Omkring 250.000 danskere skønnes at være syge på en eller måde på grund af åreforkalkning og cirka 50.000 af dem har allerede været udsat for et slagtilfælde (apopleksi). Mange flere vil have åreforkalkning i halspulsåren uden at det nødvendigvis betyder noget. Den præcise årsag til åreforkalkning kendes ikke, men det vides, at rygning, overvægt, for lidt motion og dårlig reguleret sukkersyge er medvirkende eller øger risikoen. Åreforkalkning i halspulsårerne ses især hos ældre og hos mennesker, der har åreforkalkning andre steder fx i kranspulsårerne i hjertet eller i benene. Rygere har mere åreforkalkning end ikke-rygere. Forkalkningen i halspulsårerne opdages oftest først, hvis man har haft en blodprop i hjernen.

Forsnævring af halspulsåren

Symptomerne på forsnævring af halspulsåren spænder fra meget milde tilfælde såkaldte TIA (Transitorisk Iskæmisk Attak) til egentlige slagtilfælde. TIA kan opfattes som et lille bitte slagtilfælde. Det kaldes transitorik fordi det er forbigående ofte kun sekunder til minutter varende og i hvert fald er gået over inden 24 timer. De almindeligste symptomer er kortvarige anfald svaghed eller føleforstyrrelser af ansigt, arm eller ben i den ene halvdel af kroppen. Forbigående sløring af talen eller vanskeligheder med at finde de rigtige ord ses også. Kortvarig blindhed af det ene øje (amaurosis fugax) er også et symptom der kan skyldes forsnævring af halspulsåren (carotisstenose)

Årsager til forsnævring

Åreforkalkning (arteriosclerose) gør halspulsåren hård og danner ved forsnævringer blodpropper der igen giver TIA og slagtilfælde. Åreforkalkningen skyldes arvelige forhold og rygning. Højt blodtryk, sukkersyge og for højt kolesteroltal fremmer også udviklingen af åreforkalkning. Men også andre sygdomme kan give samme symptomer f.eks. migræne, epilepsi, lavt blodsukker, almindelige besvimelser og hjerterytmeforstyrrelser. TIA forårsager sædvanligvis ikke tab af bevidstheden.

Selvom TIA kan være meget skræmmende går de over og efterlader ingen permanent skade. Men hvis man har haft et TIA tilfælde er risikoen for at få et slagtilfælde med permanent skade eller i yderste konsekvens død til følge forhøjet. Det er derfor meget vigtigt at få stillet den korrekte diagnose så den evt. tilgrundliggende årsag til TIA anfaldet kan behandles. Hvis TIA skyldes forsnævring af halspulsåren kan en operation nedsætte risikoen for siden hen at få et slagtilfælde. En ultralydsscanning af halspulsårerne vil afsløre om der er tale om en forsnævring eller ej. Samtidig kontrolleres kolesteroltal og der tages hjertekardiogram, EKG.

Behandling halspulsåren

Hvis undersøgelsen viser at en forsnævring på halspulsåren er årsagen til symptomerne er behandling nødvendig. Hvis forsnævringen ikke er meget udtalt er behandlingen i første omgang medicin. Aspirin "Hjertemagnyl" eller "Plavix" gør blodpladerne mindre tilbøjelige til at klistre sammen og dermed danne de blodpropper der giver anledning til symptomerne. Egen læge kan starte behandlingen og det er samtidig en god ide at få undersøgt blodtryk og kolesteroltal. Den praktiksende læge vil om nødvendigt ordinere påkrævet medicin herfor. Hvis forsnævringen er meget udtalt må operation foretages for at forhindre en pludselig tilstopning og følgende slagtilfælde (stroke). Operation kan også komme på tale hvis der trods medicinsk behandling alligevel kommer TIA tilfælde.

Operation halspulsåren

Operationen er en såkaldt "thrombendarterektomi" (CEA). Operationen foregår i fuld bedøvelse, men kan også foregå i lokalbedøvelse. Man lægger et snit på siden af halsen udfor halspulsåren. Halspulsåren afklemmes oven- og nedenfor forkalkningen. Karret åbnes, og forsnævringen fjernes. Karret kan i reglen syes direkte sammen, uden at der indsættes en kunstig åre. Forud for operationen foretages der supplerende undersøgelser eksempelvis en skanning af hjernen. Operationen varer cirka én time. Man kan være træt og døsende efter operationen, afhængig af hvilken bedøvelse man har fået. Man kan have lette smerter i såret, som behandles med smertestillende tabletter. Der er en lille risiko for at få et slagtilfælde (stroke) i forbindelse med operationen. Denne risiko skal i sagens natur vurderes overfor risikoen af at operationen ikke foretages. - Klik hjertesygdomme >>

Hvad kan man selv gøre?

Hvad enten man bliver opereret eller ej er det vigtigt ikke at ryge og tage den ordinerede medicin (hjertemagnyl eller lignende) samt få kolesteroltallet og blodtrykket reguleret hvis nødvendigt. Det allervigtigste er at kvitte tobakken. En anden meget vigtig ting man selv kan gøre, er at se på sine madvaner. Man kan evt. få hjælp til kostplanlægning af en diætist eller egen læge. Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt, man er nødt til at spise, skal være af den rigtige slags. Det handler om at nedsætte fedtindtaget, øge mængden af frugt og grønt og så hovedsageligt spise magert kød. Det er vigtigt at forstå, at det jo ikke er sådan, at det usunde er ”giftigt”. Med andre ord er det vigtigste, at man det meste at tiden lever sundt og kun ”synder” lejlighedsvis. Endelig er det meget vigtigt at dyrke regelmæssig motion. En god tommelfingerregel er at pulsen skal op og man skal svede lidt omkring 30 minutter dagligt eller 1 time hver anden dag. Ved at indrette sin livsstil som beskrevet kan man forhindre, at åreforkalkningen forværres og samtidig nedsættes risikoen for hjertesygdom.

Fiskeolie (omega-3-fedtsyrer)

Undersøgelse offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift ’The Lancet’ påviser, at en kapsel fiskeolie om dagen kan forebygge hjertesvigt hos en del hjertepatienter. Fiskeoliens Omega-3-fedtsyrer har en medicinlignende effekt på hjertet, der stabiliserer hjertets rytme. Undersøgelsen påviser, at kapsler med fiskeolie er godt for hjertepatienter og i højere grad forebygger yderligere hjertesygdomme end den kolesterolsænkende medicin. Og da patien-ter med hjertesvigt ofte tager flere slags medicin, er det absolut relevant at tale med sin læge om, hvorvidt man skal fortsætte med den kolesterolsænkende medicin. Men man bør naturligvis ikke selv stoppe med hjertemedicin - kun efter aftale med lægen.

Kolesterolindhold i blodet

Med de rigtige kolosteroltal kan man forebygge risiko for åreforkalkning. De fleste ved, at for meget kolesterol i blodet ikke er sundt, fordi man kan få åreforkalkning. Imidlertid er kolesterol et fedtstof, der findes i alle kroppens celler, som i et vist omfang har brug for kolesterol for at fungere. Kolosterol dannes i leveren, der sender det med blodet til de steder i kroppen, hvor det skal bruges. Det er bl.a. kostens indhold af fedt, der afgør, hvor meget kole-sterol leveren producerer. For meget kolesterol i blodet skyldes oftest en uhensigtsmæssig og fed kost. Danske hjertelæger anbefaler, at ’Total kolesterol’ kommer under 5 mmol/l og det skadelige ’LDL kolesterol’ under 3 mmol/l for at forebygge hjerte-karsygdom. Har man allerede åreforkalkning eller diabetes, er målene endnu skrappere, idet 'Total kolesterol' så skal under 4,5 mmol/l, og ’LDL kolesterol’ skal være under 2,5 mmol/l. Man kan få målt sit kolesteroltal i Hjerteforeningen og på apotekerne eller hos egen læge, der både kan rådgive og handle på for høje kolesteroltal. Det er gratis at få kolesterol målt hos lægen.

Naturlægemiddel

Har man gjort en god indsats og alligevel mangler lige det sidste stykke, kan fx Guarmin være den hjælpende hånd, der skal til. Guarmin er et naturlægemiddel, der sænker kolesteroltallet og blodsukkeret. Guarmin består af fibre fra den indiske Guarbønne plante. Guarmin virker kolesterolsænkende og anvendes som supplement til diæt ved forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Guarmin virker også blodsukkersænkende som supplement til diæt og motion ved tilstande med forhøjet indhold af sukker i blodet.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere