Knæskader, korsbånd, menisk og løst knæ

Knæskader er en meget hyppig skade hos idrætsfolk og kan spænde lige fra ubetydelige overbelastningsskader, der hurtigt går i sig selv igen, til alvorlige knæskader med store ledbåndsskader, der betyder, at idrætsudøveren helt må opgive sin idræt. Mange af skaderne er sæsonbetonet. Om vinteren dominerer skiskader, mens det om foråret er fodboldskader og om efteråret er det håndboldskaderne, der er de hyppigste.

Knæets anatomi

Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen. Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er dækket af brusk, der har til formål at nedsætte belastningen på ledfladerne. Inde i knæleddet findes der en udvendig og en indvendig menisk i knæet. Det er to halvmåneformede bruskskiver, der ligger fast oven over skinnebenet. De virker som støddæmpere mellem lårbenet og underbenet. Omkring knæleddet er der en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd. Inde midt i leddet sidder korsbåndene. Der er et forreste og et bagerste korsbånd, der begge er med til at stabilisere knæleddet. I Danmark opstår årligt ca. 2.500 korsbåndsskader, hyppigst under sport. 

Korsbånd, løst knæ 

Når knæet føles løst er du så godt som altid kommet til skade med det. Ofte vil der være tale om skade på enten forreste eller bageste korsbånd, eller skade på sideledbåndende, der kan dog også være tale om ledskred af knæskallen. - KORSBÅND: Skaden kan skyldes en fuld eller delvis overrivning af ledbånd i knæet f.eks. korsbåndene. I dette tilfælde vil man i starten se hævelse i knæet og senere føle en løshed i knæet. Dvs. at man har svært ved at styre det under vægtbærende funktioner som gang, trappegang og lignende. Har man sprunget det forreste korsbånd vil man typisk have svært ved at styre knæet under trappegang ned ad trappen og har man skadet det bagerste korsbånd vil man typisk have problemer op ad trappen. Korsbåndet behøver ikke være fuldstændig sprunget for at have disse problemer. Ved en delvis læsion af ledbåndet ses også ofte løshed i knæet. I forbindelse med en korsbåndsskade, kan der også være sket en skade på ledbåndene på siderne af knæet, hvilket kan undersøges i en test af læge eller fysioterapeut.

Operation af korsbånd

Formålet med operationen er at gøre knæet mere stabilt, så du undgår andre skader. Hvis du er generet af smerter i knæet, skal du ikke for-vente, at dette ændrer sig ved operationen, med mindre smerterne skyldes, at du eksempelvis har en meniskskade eller at det ødelagte korsbånd ligger i klemme. Operationen foretages som en kikkertoperation, dvs. at det nye korsbånd indsættes i knæet vejledt via et kamera. Du vil derfor bagefter kun have 5 mindre ar. Det nye korsbånd tages fra senen mellem knæskallen og skinnebensknoglen. Den midterste tredjedel af senen plus et lille stykke knogle fra både knæskal og skinneben vil fungere som dit nye korsbånd. Det kaldes BTB. Den udtagne sene indsættes i knæleddet via en borekanal i skinnebensknoglen og lårbensknoglen og fastgøres med to skruer. Skruerne vil forsvinde i løbet af 1½ års tid og skal derfor ikke fjernes på et senere tidspunkt. Operationen giver umiddelbart et godt stabilt knæ, men du bør dog fortsat være forsigtig og ikke dyrke kontaktsport i ca. 9 måneder efter operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Genoptræning

Du kan, skal og må straks efter operationen bruge knæet Det vigtigste er ubelastede knæbevægelser. Derfor, undgå overbelastning. Det anbefales, at du bliver hjemme hjemme de første dage og gradvist øger aktiviteten i takt med, at du får det bedre. Lyt til dit knæ. Efter 2 uger kan du starte let træning på kondicykel, så musklerne i underben og lår bliver trænet. Træning mindst 3 gange om ugen de første måneder. Efter ca. 4 måneder kan du begynde løbetræning, men du bør først genoptage din sædvanlige sportsaktivitet efter ca. 9 måneder. Efter operationen kan du på grund af hævelse i knæet og smerter forvente, at du skal være sygemeldt fra dit arbejde fra 3 uger og opefter alt efter erhverv. Knæet kan stadig hæve efter flere dage. Dette behandles med støttebind, som lægges om knæet om morgenen og tages af om natten. Hvis der kommer rødme, øget varme, tiltagende, dunkende smerter eller feber bør du kontakte din klinik, egen læge eller evt. skadestue.

Meniskskader - vrid i knæet

Meniskskader opstår oftest ved et vrid i knæet eller når man går helt ned i hug, men kan også opstå mere snigende efter mere almindelig aktivitet. Generne er ofte smerter bagtil i knæet på enten indersiden eller ydersiden, og hvor der kom jagende smerter ved bestemte bevægelser. Hos nogle forværres smerten, når knæet overstrækkes. Ligeledes kan knæet hos nogle hæve op. Ved skader på menisken kan denne trimmes ved kikkertoperationen, således der ikke mere kan komme noget i klemme. Nogle gange kan menisken hos yngre sys eller sættes sammen med små genopløselige pile. - Klik idrætsskader >>

Forreste knæsmerter

Dette er en meget almindelig sygdom, som oftere rammer unge. Det karakteristiske er, som navnet antyder – smerter fortil i knæet. Smerterne er ofte af periodevis karakter og kommer i relation til megen aktivitet. Forværring kan ses ved længerevarende knæbøjning (biografgængergener) og ved trappegang. Begge knæ kan være generet. Generne kan være udløst af fald på knæet, men kommer typisk uden kendt årsag. Det kan i mange tilfælde skyldes, at knæskallen kører en lille smule skævt i knæets fure. Behandling er i første omgang skoindlæg og måneders fysioterapi med træning af lårmusklen. Kun i sjældne tilfælde kan operation komme på tale og det kræver nøje udredning af årsagen til smerterne.

Bruskskader, mus og slag knæet

Bruskskader opstår oftest ved et vrid eller slag på knæet. Ved en kikkertoperation kan skaden oprenses, og man kan stimulere knoglen til reparation af skaden. Denne type operation kaldes mikrofraktur og dette er altid førstevalgsbehandling ved bruskskader. Cirka 75% bliver raske med den behandling. Mus, er små stykker løst materiale, som flyder rundt i ledvæsken og som pludseligt kan komme i klemme. Kan i halvdelen af tilfældene ses på et røntgenbillede. Fjernes ved kikkertoperation. Overbelastning: Knæet kan reagere med smerter i forbindelse med overbelastning og sygdomme som springerknæ (jumpersknee), løberknæ (runnerknee) og smerter ved gåsefoden (pes anserinus syndrom) er almindelige og kræver meget sjældent operation.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere