Alzheimers sygdom, demens og slagtilfælde

Nervesystemet opdeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet (CNS) omfatter hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem udgør alt nervevæv uden for centralnervesystemet. Neurologi, er det lægefaglige speciale som varetager diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og visse muskelsygdomme. Sygdomme, der kan skyldes forstyrrelser i nervesystemets struktur og funktion. Af neurologiske lidelser kan nævnes, hjerneblødning og blodprop til hjernen (apopleksi), migræne og andre hovedpineformer, nerve-betændelse, Parkinsons sygdom, epilepsi og besvimelser, lammelser og føleforstyrrelser, hukommelsesproblemer og demens, hjernesvulster, sklerose, svimmelhed, rysten (Dystoni) og Tremor, visse smertetilstande fx ansigtssmerter, samt diverse gang- og bevægeforstyrrelser.

Neurofysiologi

Neurofysiologi er det medicinske speciale som beskæftiger sig med nervesystemets fysiologi. Sygdommene i nervesystemet kan ofte være vanskelige at udrede og behandle. Den neurologiske undersøgelse vil derfor almindeligvis være omfattende og tidskrævende og i visse tilfælde er det nødvendigt at supplere med andre undersøgelser f.eks. billeddiagnostik, blodprøver og neurofysiologisk undersøgelse. Udredningen forestås af en neurolog - en speciallæge, som er uddannet til at varetage diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med neurologiske og neurobiologiske sygdomme. Lidelser i hjernen og resten af nervesystemet er årsag til mere end 30% af alle sygdomme i Danmark, men giver anledning til over halvdelen af det samlede tab af sygdomsbetinget livskvalitet.

Alzheimers sygdom og demens

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demensen kommer ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen. Tegn på begyndende demens er: dårlig hukommelse, nedsat evne til at fungere i hverdagen og konfusion samt ofte adfærds og personlighedsændringer hos den demente. Følelser som: angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos den demente, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

Demensbehandling og sociale følger

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag. Den forårsager, at selve nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Det sker formodentlig på grund af en ubalance i hjernens signalstoffer. Sygdommen er ikke arvelig som sådan. Men risikoen for at få sygdommen er større, hvis ens forældre har haft den. Hvis man mærker symptomerne hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge for at få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling. Som pårørende skal man undgå situationer med mange mennesker, meget støj og nye steder. Idet det kan gøre den begyndende demente utryg. Uden behandling kommer demensen i løbet af måneder til år, hvorefter det snart bliver nødvendigt med plejehjem eller andre sociale foranstaltninger. Demensen bliver efterhånden mere udpræget, og efter 7-10 år medfører den døden. Udviklingen i Alzheimers sygdom kan udsættes med antidemensmedicin, men ikke helbredes. Behandlingen foregår oftest gennem speciallæger og neurologiske afdelinger efter en grundig forundersøgelse. Ud over medicinsk behandling er sociale foranstaltninger nødvendige. At passe en dement ægtefælle i hjemmet er sjældent en realistisk mulighed.

Hjerneblødning og slagtilfælde

De patienter, som neurologen kan hjælpe, er voksne patienter med hjerneblødninger og blodpropper (apopleksi) i hjernen, som de hyppigst forekommende lidelser. Udtrykket apopleksi eller slagtilfælde dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 pct. af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 pct. om en blødning. Blodpropper rammer overvejende ældre mennesker og kan give varige mén eller medføre døden. Symptomerne skyldes, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig blodforsyning og enten dør eller holder op med at virke normalt. De symptomer man får afhænger af hvilke hjerneceller der rammes. Den eneste måde, man kan afgøre om apopleksien skyldes en blodprop eller en blødning er ved at lave en CT-scanning eller en MR-scanning af hjernen.

Faktorer, der øger risikoen

Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger. Forhøjet blodtryk er en vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger risikoen for blodprop i hjernen. Diabetes øger risikoen for åreforkalkning og dermed apopleksi. Rygning og overvægt øger risikoen for apopleksi ligesom et stort alkoholforbrug øger risikoen for apopleksi. Desuden stiger risikoen for apopleksi med alderen.

Symptomer apopleksi og hjerneblødning

Typiske symptomer er fx

  • lammelse af arm, ben, ansigt, talebesvær, forståelsesproblemer, synkeproblemer, delvis blindhed, koordinationsproblemer, balanceproblemer og gråd, der virker uforklarlig.

Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter. Kommer man på hospitalet umiddelbart efter de første tegn på apopleksien viser sig, kan man få medicin, der opløser blodpropper. For at give denne behandling, er man dog nødt til at være sikker på, at apopleksien skyldes en blodprop, og derfor skal man have en hjernescanning, så hurtigt som muligt. Efter en apopleksi vil man som regel få det bedre af sig selv den første uge, men derefter skal der intensiv specialiseret genoptræning til for, at tilstanden bliver bedre. Imidlertid er der flere eksempler på gode resultater efter selv svære apopleksier på grund af ihærdig genoptræning og fysioterapi, der kan involvere neuropsykologer, talepædagoger, praktiserende læger og neurologer.

Parkinsons sygdom (rystesyge)

Paralysis agitans eller rystesyge rammer hjernen og medfører rysten, stive muskler og langsomme bevægelser. Sygdommen udvikler sig gradvist og kan være meget forskellig fra person til person. Parkinsons sygdom tilhører en gruppe af sygdomme (synucleinopatier), der karakteriseres ved en ødelæggelse af flere grupper af hjerneceller og aflejring af abnorme proteinstoffer i cellerne i hjernen, de såkaldte Lewy-bodies. Parkinsons sygdom er forholdsvis hyppig og rammer cirka 1 ud af 1000. Debutalderen er typisk mellem 50 og 70 år. Mænd angribes oftere end kvinder. Den præcise årsag til Parkinsons sygdom kendes ikke. Sygdommen karakteriseres ved en generel ødelæggelse af flere cellegrupper i hjernen især omfattende celler i de dele af hjernen der regulerer de finere bevægelser. Personer med Parkinsons har for lidt af binervesignalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin er medvirkende til, at hjernen kan kontrollere musklernes bevægelser.

Symptomer Parkinsons sygdom

De vigtigste symptomer ved Parkinsons sygdom er: muskelstivhed, rysten og nedsat bevægelighed. Muskelstivheden omfatter primært arme, ben og krop. Ofte forekommer der en karakteristisk stivhed i arme og ben, som lægen f.eks. opdager når diagnosen skal stilles. Det ses ved at armen eller benet bøjes, uden at personen bruger sine muskler, da fornemmer man skiftevis modstand og slip, som når man skal spænde et reb ved hjælp af et tandhjul (tandhjulsrigiditet). Rysten ses især af hænderne, men kan også ses i ben og hoved. Rysten kan være forholdsvis hurtig med op til 5 bevægelser per sekund. Hvis rysten især forekommer i fingrene, kalder man det for pillefingertremor. Den nedsatte bevægelighed betyder, at man generelt bevæger sig langsomt. Patienter med Parkinsons sygdom har desuden en række andre plagsomme symptomer i varierende grader f.eks.: vandladningsproblemer, søvnproblemer, træthed, hukommelsesproblemer, psykiske problemer, svimmelhed og faldtendens. Der findes ikke specifikke tiltag, der kan forebygge Parkinsons sygdom. Imidlertid er det vigtigt, at fastholde aktiv fysisk aktivitet, hvorfor en daglig gåtur er vigtig.

Undersøgelser, scanning og diagnose

Diagnosen stilles hos en speciallæge i nervesygdomme. CT- eller MR-skanning kan udføres som led i udredning, disse er sædvanligvis normale. I de seneste år har man udviklet metoder til at undersøge mængden af dopaminholdige celler i hjernen med SPECT- og PET-skanning. Disse metoder har vundet stigende indpas i diagnostik af Parkinsons, Parkinson plus syndromerne og Lewy-bodies demens. Yderligere suppleres ofte med un-dersøgelse der belyser de øvrige problemer, f.eks. undersøgelse af vandladningsproblemer, undersøgelse af søvnproblemer ved natlige vejrtrækningsproblemer herunder søvnapnø og natlige bevægelsesproblemer, undersøgelse af blodtryksfald. Der findes ikke blodprøver, der kan vise, om man har Parkinsons sygdom. Forløb: Parkinsons udvikler sig gradvist og man kan have sygdommen i mange år. Der findes ingen helbredende behandling, men medicinsk og anden behandling kan bedre tilstanden.

Behandling af Parkinson

Behandlingen af Parkinsons sygdom er en specialopgave, og patienten bør følges af en neurolog. Der findes forskellige former for behandling. Medicinsk behandling; der er blandt de mest effektive kendte behandlinger. Hovedprincippet er at øge aktiviteten i dopaminsystemet ved at tilføre dopaminlignende lægemidler, nedsætte nedbrydningen af den naturlige dopamin eller af de dopaminlignende lægemidler eller reducere aktiviteten af andre signalstoffer. Kirurgisk behandling med indlæggelse af elektroder i hjernen under et kirurgisk indgreb, hvor lægen via en slags pacemaker kan stimulere nogle grupper af nerveceller i hjernen har vundet stigende interesse. Behandling er mest effektiv ved Parkinsons sygdom, men har ingen eller kun ringe effekt ved Parkinsons plus syndromer. Fysisk aktivitet: Har man Parkinsons bør man fortsat få fysisk aktivitet, fx som at gå en tur, da det er vigtigt at vedligeholde de fysiske funktioner. For nogle kan fysioterapi være et vigtigt behandlingstilbud.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere