Vandladning og forstørret prostata

Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen ligger rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren, og er almindeligvis på størrelse med en kastanie. Kræft i prostata udgår stort set altid fra kirtelcellerne. Som mand opdager man oftest først prostatakirtlen, når den i 50 års alderen begynder at give problemer med ”vandværket”. Som en del af mandens indre kønsorganer producerer kirtlen meget af den sædvæske, som sædcellerne svømmer rundt i. De hyppigste symptomer ved sygdomme i prostata er problemer med vandladningen, da en hævet prostata vil afklemme urinrøret. Som et af de få organer i kroppen vokser prostata gennem hele livet. Ved fødslen vejer prostata kun ca. 1 gram, men fra puberteten vokser kirtlen frem til 20 års alderen, hvor den vejer 15-20 gram. Hos de fleste mænd begynder prostata så atter at vokse fra 40-50 års alderen. Ifølge en dansk opgørelse har ca. 200.000 danske mænd problemer med vandladning. Heraf har 40.000 mænd svært ved at komme af med vandet, mens 80.000 får pludselig kraftig vandladningstrang grundet en overaktiv blære, hvor andre igen har begge problemer.

Symptomer forstørret prostata

Kræft i blærehalskirtlen er den næst hyppigste form for kræft hos danske mænd. Der opdages omkring 2.700 nye tilfælde om året. Tallet er stigende, hvilket dels skyldes at man i de senere er blevet bedre til at stille diagnosen på grund af nye undersøgelsesteknikker, dels at man i dag er mere aktive med hensyn til at stille diagnosen tidligt, idet behandlingsmåden har ændret sig. Kræft i prostata konstateres hyppigst hos ældre mænd og er en sygdom som udvikler sig meget langsomt. Forstørret prostata kan vise sig på forskellig vis. De mest almindelige symptomer er:

  • Slap urinstråle - Startbesvær, selvom man føler tissetrang - Fornemmelse af at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen - Hyppige vandladninger både dag og nat - Pludselig kraftig tissetrang, så man ikke kan holde på vandet - Afbrudt vandladning, således at man må bruge flere forsøg på at tisse færdig - Fornemmelse af, at blæren ikke bliver tømt helt - Svie eller smerter under vandladningen - Efterdryp. Figur: Bladder: Urinblæren. Rectum: Endetarmen. Prostata: Blærehalskirtlen.

Andre symptomer på kræft i prostata kan være:

  • Blod i sæden eller urinen, nedsat sædmængde, hurtigt udviklede potensproblemer, smerter i området mellem endetarmsåbningen og pungen. 

De nævnte problemer med vandladning er meget uspecifikke, det vil sige, at man kan se dem ved en række andre sygdomme. Godartet forstørret prostata er da også den hyppigste årsag til disse symptomer hos ældre mænd. Ved alvorlig kræft i prostata er der imidlertid ofte tale om spredning til knoglerne, blandt andet rygsøjlen og bækkenet. Men andre orga-ner, såsom lungerne og hjernen, kan dog også involveres. Det er således vigtigt at blive undersøgt grundigt af lægen for at udelukke, at symptomerne skyldes prostatakræft.

Diagnose ved problemer

Lægen har et spørgeskema som skal udfyldes for at afklare, hvilke symptomer du i givet fald især er besværet af. I denne forbindelse skal du i nogle dage ’liste’ dit indtag af væske og modsat fører et vandladningsskema over, hvornår og hvor meget du tisser. Lægen føler direkte på prostata med en finger i ende-tarmen for at vurdere dens størrelse, og om der er andre forandringer i prostata. Endvidere undersøges urinen for infektion, og nyrefunktionen checkes i en blodprøve. Eventuelt måles stoffet PSA i blodet, fordi det er forhøjet ved prostatakræft. I visse tilfælde kan der være behov for at en speciallæge under-søge din vandladning nærmere, ved at måle urinstrålens hastighed samt hvor effektivt blæren tømmes. Behandling er kun nødvendig, såfremt vandladningsbesværet generer dig så meget, at du selv føler behov for behandling. Når mænd med lettere prostatabesvær følges gennem et par år uden at blive behandlet, får ca. 40% det rent faktisk bedre af sig selv. Så der er altså en betydelig tendens til, at man spontant får det bedre, i hvert fald i en periode. - Klik hyppig vandladning >>

Behandling af prostatakræft

Behandlingen af patienter med prostatakræft varetages af kirurger, for det meste af specialister i urinvejskirurgi. Den helbredende behandling udføres på nogle få afdelinger i Danmark samt på enkelte privathospitaler, mens lindrende behandling og opfølgning kan foregå på alle afdelinger med urologiske specialister. Er der kontrol med sygdommen, kan en del af opfølgningen med tiden også varetages af den praktiserende læge. Selvom det altså er alvorligt at få konstateret kræft i prostata, er det vigtigt at understrege, at mange lever i lang tid efter, at diagnosen er stillet. Dette gælder også for patienter, hvor der ikke er mulighed for at foretage helbredende behandling. Dette skyldes, at man i dag har midler, der i mange tilfælde kan forsinke sygdomsudviklingen i lang tid. Prognosen for den enkelte person, der får konstateret kræft i prostata, afhænger af flere faktorer. Ikke mindst, er det er meget væsentligt på hvilket stadie sygdommen bliver opdaget. Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt at blive undersøgt af en specialist på området.

Operation af prostata

I svære tilfælde er operation den bedste behandling. Kirurgen fører et instrument op gennem urinrøret, som høvler overflødigt prostatavæv af i spåner. Efter operationen udvikler de fleste mænd retrograd ejakulation, det vil sige at sæden løber op i blæren i stedet for ud af penis. Omkring 10% kan blive impotente, mens andre 10% omvendt får bedre rejsning. Cirka 10% får senere en forsnævring i urinrøret grundet arvæv, hvilket dog kan rettes med en mindre operation. Der forskes meget i nye operationsmetoder. F.eks. at opvarme prostata med laser, ultralyd eller radiobølger eller placere en spiral i urinrøret ud for prostata for at holde passagen åben.

Lindrende behandling medicinsk 

Hos patienter med prostata kræft, hvor helbredende behandling ikke kommer på tale, findes der behandlinger, der har til formål at hæmme sygdomsudviklingen eller at mindske symptomer på sygdommen. Medicinsk behandling:Der er to grupper receptpligtig medicin, der hos nogle kan mindske symptomerne, mens andre ikke bliver hjulpet. Lægemidler som terazosin, doxazosin, alfuzosin og tamsulosin afslapper prostata, hvilket gør at urinen bedre kan passere. Virkningen indtræder efter få uger. Bivirkninger kan være svimmelhed, træthed, hovedpine og lavt blodtryk. Lægemidlet finasterid modvirker dannelsen af det hormon (dihydro-testosteron), som ellers får prostata til at vokse. Virkningen mærkes typisk efter tre måneders behandling og er bedst ved en stor prostata. Impotens og nedsat kønsdrift er bivirkninger hos nogle få procent af brugerne. Anden lindring: Hos patienter med lokaliserede smerter forårsaget af en knoglemetastase kan strålebehandling mod knoglen have god lindrende effekt. Strålebehandling mod prostatavævet kan komme på tale som lindrende behandling, hvis svulsten er stor, og medfører kraftig blødning i urinen.

Prognose kræft i blærehalskirtlen

Undersøgelser viser, at der er en overdødelighed hos mænd med kræft i prostata. Det skønnes at cirka 60 procent af de mænd, der får stillet diagnosen prostatakræft, dør af sygdommen, hvilket svarer til at der i Danmark dør knap 1000 mænd om året grundet kræft i prostata. Ved 50 års alderen er der 10% risiko for at få prostatacancer. Risikoen øges herefter, jo ældre man bliver, hvilket betyder at 75% af alle cancerpatienter er mellem 60 og 80 år. Den statistiske sandsynlighed for at leve yderligere 10 år efter konstateret diagnose, er omkring 30%. Risikofaktorer for prostatacancer er foruden høj alder, også etnisk oprindelse, geografisk opholdsted, arvelighed og kost. Motion bekæmper prostatakræft: Ny forskning viser, at motion kan mindske mænds risiko drastisk for at dø af prostatakræft.

Naturlægemidler og kosttilskud

Mindre studier viser, at kosttilskud med pollen kan lindre symptomerne på forstørret prostata. Bl.a. tømmes blæren bedre, så man ikke skal op så mange gange om natten. Angiveligt bliver blæren bedre til at tømme sig, mens lukkemusklen i urinrøret afslappes. Naturlægemidler: Lægemiddelstyrelsen har godkendt flere naturlægemidler til behandling af godartet forstørret prostata. Bl.a. kan Brændenælderod og græskarkerner og Bioaktiv Pollengranulat jvf. mindre studier mildne symptomerne og hjælpe natte-tissere. Bedst dokumenteret er dog ekstrakt udvundet af bær fra savpalme fx Prostasan, der kan anvendes ved vandladningsbesvær betinget af godartet let forstørret prostata, når lægen har udelukket anden årsag til sygdommen.  Studier finder, at blæretømningen forbedres, de natlige vandladninger bliver færre og urinstrømningen øges. Dosering: 1 kapsel dagligt. Prostasan kan købes på Apoteket eller i Matas.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere