Samliv, konflikter og utroskab

Et parforhold skal passes - og udvikles. Der skal nødvendigvis investeres i at blive dygtige til at leve sammen og blive bedre til at skabe lykkelige parforhold. Alligevel er det de færreste par der kommer gennem parforholdet uden kriser og konflikter. Der kan være gensidige bebrejdelser, skænderier, uenighed om basale ting, den nære kontakt er forsvundet. Faktisk kan konflikterne i et forhold blive så fastlåste, at man oplever stor utilfredshed med parforholdet og kan have svært ved at tro på, at det nogensinde kan forandre sig i en positiv retning. - Men hvorfor er det så svært at leve sammen?

Konflikter i parforholdet

Allerede i de første år af ægteskabet kan der opstå alvorlige kriser. Det gælder naturligvis også, selvom man ikke har papir på sit forhold. De følelsesmæssige vanskeligheder har intet at gøre med vielsesattesten. Når den stormende forelskelse har lagt sig, og man er kommet ind i den daglige gænge, er den næste fase at finde ud af, om kærligheden kan bære igennem hverdagens trivielle, praktiske gøremål. Det kan skabe angst at afsløre, hvem man er. Måske lever man ikke op til den andens forventninger. Det kan også være, at den anden skuffer ens forventninger eller forelskelsen bliver til irritation. Imidlertid er en hyppig årsag til konflikt mænds og kvinders forskellige forhold til sex, kærlighed og det daglige samliv.Kvinden føler sig typisk elsket, når manden er opmærksom på hende i hverdagen, sætter pris på hendes indsats og yder sit bidrag. Det højner hendes lyst til sex. Manden derimod føler sig værdsat, når sexlivet er aktivt, og når han føler sig værdsat, får han mere lyst til at bidrage i hverdagen.

Forholdet kan gå i hårdknude på flere måder: Hvis kvinden oplever, at manden ikke yder nok derhjemme, føler hun sig ikke værdsat og mister lysten til sex. Hvis manden oplever seksuel afvisning og bebrejdelser, føler han sig ikke værdsat og vil trække sig fra fællesskabet, og dermed yde en mindre indsats. Det er en situation, der kan være starten på en ond cirkel. I stedet for at bebrejde hinanden eller trække sig, er det vigtigt at lytte til hinandens behov med opmærksomhed. Ved at anerkende og respektere forskelligheden, og finde ind til kærligheden bag de til tider hårde ord, kan man langsomt nærme sig hinanden igen.

Når børnene kommer

Det er en kæmpe omvæltning i tilværelsen at blive forældre. Fantasien kan slet ikke slå til, når man skal forstille sig et liv som forældre. At man kan blive så træt, føle sig så bundet i ansvaret over for det lille, hjælpeløse væsen, ligger helt udenfor de flestes forestillingsverden. De urealistiske, romantiske forventninger om det yndige, dunede og duftende væsen, der ligger der i liften, glad og smilende, svarer ikke til virkeligheden. Manglende nattesøvn, et grædende, savlende barn, som helst skal bæres omkring hele tiden - og som lugter fælt et minut efter, at det er blevet skiftet, det er nærmere realiteterne. Når et par får børn, skal de bygge en ny tilværelse op og har ofte forventninger til sig selv om, at de kan bevare alt det gode fra dengang forelskelsen blomstrede, samtidig med, at de skal klare nye udfordringer.

Realiteten er, at der er mindre tid og overskud, hvorfor kærlighedslivet og sexlivet ofte må nedprioriteres. Det kan være meget frustrerende, at man faktisk er for træt, når der endelig er tid. Særligt for manden, der ser hvordan barnet, i modsætning til ham selv, får partnerens absolutte opmærksomhed. Der er ingen lette løsninger, men man må nødvendigvis justere sine forventninger til samlivet, så de passer til forholdets nye realiteter. Dernæst må man, hvor svært det end kan være, sørge for at få tid sammen uden børn, hvor det kun handler om at dyrke hinanden og fællesfølelsen. Samtidig er det vigtigt, at man gør en aktiv indsats for at udvikle sig sammen gennem fælles oplevelser. 

Manglende lyst eller impotens

Lysten til sex kan dale eller forsvinde af flere årsager. Udover de fysiologiske årsager, kan det handle om stress, træthed, eller frustration over, at sexlivet ikke er så blomstrende, som da man var forelsket. Det kan også være parforholdets øvrige problemer, der kan få lysten til at dale og evt. resultere i impotens. Nogle vælger at genfinde lysten med en ny partner, for på den måde at få den opmærksomhed og kærlighed de savner. Andre lukker af for deres seksualitet eller lever i en frustreret afmægtighed med deres afsavn. På trods af den seksuelle revolution, er det stadig svært for de fleste at snakke åbent om seksuelle problemer med partneren. Impotens og manglende sexlyst kan stadig være forbundet med skam, og man kan derfor være tilbøjelig til at gå i forsvar og skyde skylden på partneren. I stedet bør man forholde sig åbent til problemet og i fællesskab søge at genfinde det følelsesmæssige fundament i forholdet. På den måde kan man genskabe lysten til hinanden seksuelt.

Modning eller skilsmisse

Nogle par formår at bevare følelsen af at være fælles, mens andre vokser fra hinanden. Det kan ske, at man ændrer sig grundlæggende, eller man i første omgang fandt sammen på et meget begrænset fælles grundlag, der efterhånden ikke kan bære et livslangt forhold. Men derudover handler det i høj grad om den krævende kunst at vedligeholde kærligheden. At bevare kærligheden kræver, at man har andet tilfælles end børnene. Det kan være fælles oplevelser, men det handler også om at være ægte interesseret og deltagende i hinandens liv. At være åben overfor det som partneren er, og udvikler sig til at være, betyder ikke nødvendigvis, at man skal udvikle sig i samme retning, men at man er aktive vidner til hinandens liv, med respekt og ømhed.  Parforhold kan indebære uløselige konflikter, som man må lære at leve med, f.eks. om man skal bo i den ene eller den anden af parternes hjemegn. Kompromisser, er nødvendige, men er man i stand til at lytte ind til partnerens behov, og formulere sine egne, kan det ofte lykkes at skabe vind-vind situationer.

Dine, mine og vores børn

En sammenbragt familie er en kompliceret størrelse, hvor også forholdet til ekskoner og eksmænd indgår. Det kan give anledning til problemer som jalousi i forhold til tidligere ægtefælle, stedforældrene kan føle jalousi overfor børnene, der tager partnerens tid og kærlighed, og børnene kan føle jalousi overfor hinanden. Også stedforælder rollen kan volde problemer. Man kan ikke forvente, at børn med det samme accepterer stedforælderen som en voksen autoritet på linje med sine egne forældre. Er børnene store, når familien bringes sammen, sker det måske aldrig. Det kræver, at barnet oplever, at tilknytningen til stedforælderen med tiden vokser, og at forælderen på sin side er i stand til at afgive ansvar, så stedforælderen kan træde ind og få en væsentlig betydning. Stedforælderen kommer sjældent til at få samme plads som barnets egne forældre, men hvis barnet og stedforælderen i stedet opbygger deres helt eget forhold, som en hel unik relation mellem de to mennesker, kan det blive ligeså værdifuldt for begge parter. Der er langt flere problemstillinger end nævnt her. Man må vide, når man etablerer en sammenbragt familie, at det både kan være fantastisk og styrke samhørigheden, men at det på den anden side kan indebære svære følelser og situationer, der ikke findes lette løsninger på. God kommunikation parterne imellem er derfor afgørende.

Midtlivskrise, 40-års krisen

Det kan være et samspil mellem børnenes pubertetskrise og de voksnes 40-års krise, det vil sige når vi er mellem 35 og 50 år. Det er omkring 40-års alderen, at mor ofte kaster sig ud i nye projekter og efteruddannelse, og hvor far bliver smigret, hvis fremmede damer siger til ham, at han er dejlig, og han måske derfor kaster sig ud i forelskelse og utroskab. Mor er hård og siger nej. Far er nærtagende og følsom, og børnene står midt i puberteten. Det er derfor ikke mærkeligt, at der kommer 'kul på i de små hjem'. Det er også i denne alder, at mange begynder at se tilbage på det, man tidligere har nået. Nogle begynder på en videreddannelse, andre kaster sig ud i foreningsarbejde, mens andre springer ud i en forelskelse, som omgivelserne kan være helt uforstående overfor. Dette kan få ægteskabet ud på gyngende grund, men det kan også betyde en fornyelse, hvis den der er forelsket, genelskes og derved opdager, at han eller hun er værd at elske. Det kan give kraft og inspiration til omvurdering og medvirke til en genoplivning af det hensygnende ægteskab, hvis det viser sig holdbart nok til at tåle en sådan belastning.

Puberteten kan være en langsom og rolig forandring, men som oftest er der tale om en voldsom og lidelsesfuld proces, hvor den unge kæmper for at finde sig selv og sin identitet og tage stilling til, hvad han eller hun mener og står for. Pubertetsperioden er en form for psykisk krise og regnes for at være en af de voldsommere udviklingskriser. Der udspiller sig forbitrede kampe mellem forældre og børn - det går tit også ud over lærere. De unge føler sig ydmygede og trådt på, føler sig behandlet som små børn uden egen selvstændighed og uden forståelse fra de voksne. Forældre spekulerer over, hvad grunden kan være til, at han pludselig mister følelser og forståelse for andre mennesker. Hvad kan der dog ikke ske med ham, når han er begyndt at stjæle, ryge hash, drikke for meget og forsømme skolen. Det er en ringe trøst, at det går over, men det gør det faktisk i de allerfleste tilfælde. Men mens forældrene er midt i det, kan de selv komme ind i en krise med søvnløshed og angstanfald, og det får det hele til at gå i hårknude - også ægteskabet, så der må søges hjælp udefra. Også fordi midtlivskrisen næppe opleves ens af mænd og kvinder, bl.a. fordi den hos kvinder ofte er sammenfaldende med menopause og ophør af reproduktiv rolle.

Den modne krise

Når børnene er flyttet hjemmefra starter en ny livsfase. Det betyder, Det man i parforholdet skal finde ud af at være sammen på en ny måde. Midaldrende ægteskaber, som tilsyneladende er stabile og veletablerede, er ikke helt så lykkelige og harmoniske, som de ser ud til. Der findes forhold, hvor begge parter er klar over, at de egentlig ikke passer sammen, og at der altid er mulighed for konflikt. De lever i en slags væbnet neutralitet med spændinger, som for det meste bliver holdt i skak. Forholdet er uden liv og vitalitet. I ægteskabet er der ingen alvorlig konflikt, men det hænger sammen med, at parterne ikke er tilstrækkeligt vigtige for hinanden. Deres ægteskabsforhold er præget af ligegyldighed. På visse områder kan de føle et tilfredsstillene fællesskab, for eksempel i forhold til deres voksne børn eller børnebørnene. Ægteskabet opretholdes på grund af vane og mangel på refleksion, eller fordi ægteskabet giver økonomisk og social tryghed. Det foretrækkes frem for den utryghed, man kan komme ud i, hvis man går sin vej.

For andre par, er samlivet tilfredsstillende, men heller ikke mere. Her er meget få konflikter, men også kun få fælles interesser og aktiviteter. Ægteparret er passive over for hinanden, uden sprudlende liv imellem dem. Der er ikke meget, der tyder på, at de er uundværlige for hinanden eller holder særlig meget af hinanden. De har det egentligt meget godt, nusser med hver sit og lader hinanden i fred, stort set. Andre ægtepar igen forstår at dele væsentlige oplevelser i livet med hinanden på en intens og spændende måde. Det kan være seksualitet, fælles arbejde, skabende virksomhed eller omfattende fritidsinteresser. Parterne deler følelser og oplever deres forhold som livgivende og meningsfyldt. Og så er der de idealægteskaber, hvor ægtefællerne med entusiasme og gensidighed virkelig deler alle livets aspekter. De respekterer hinandens særpræg og får det optimale ud af forholdet, og får hinanden til at blomstre og vokse. Det er selvfølgelig langt fra alle modne ægteskaber der er dårlige. Det almindeligste er nok, at der både er gode og dårlige perioder, og at utilfredsheden ikke er permanent. Men det er nok de færreste modne ægteskaber, der kan leve op til myten om evig lykke og harmoni. 

Men hvorfor blive sammen, hvis man virkelig oplever det som mislykket? Der er ingen grund til at blive sammen for børnenes skyld; dem kan man støtte og tage sig af hver for sig. Der er heller ikke grund til sammenhold set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Men når mange alligevel bliver sammen, må det være et udtryk for, at tryghedsbehovet er så vigtigt, at det opvejer utilfredsheden. Specielt er mænd i denne alder klar over, at det vil være vanskeligt for dem at leve alene, så de foretrækker at betale den pris, det er at leve i et dårligt ægteskab. En vigtig faktor og sammenhængskraft i modne ægteskaber er kontakten til børn, slægt og venner bygget op gennem et langt liv sammen, hvor det modne bedsteforældrepar ofte fungerer som midtpunkt i netværket, og derfor bedre kan kompen-sere for et på andre punkter vitaminfattigt parforhold.

Utroskab rammer børn hårdt

Når vi har det dårligt i vores ægteskab, lader vi os friste til forelskelse og dermed utroskab. Håbet er vel at opnå en eller anden form for frihed. Men som regel går det lige omvendt. Utroskaben binder os på arme og ben med alle de løgne, der følger med et udenoms forhold. Engangsaffærer: Utroskab sker meget ofte, når man får for meget at drikke, men derfor er det ikke mindre farligt for et forholds beståen. Hvis det er et engangseventyr, er der ingen grund til at gå hjem og skrifte og dermed smøre sin dårlige samvittighed af på ægtefællen. Der er alt for risikabelt og værdifulde familier gå i opløsning på grund af det. Ti stille og håb på, at ingen sladrer. Men voksne mennesker skal tænke sig om og næste gang, når en lignende situation opstår, holde sig på måtten og ikke drikke mere, end at kontrollen kan bevares. Man tager ikke skade af at disciplinere sig selv lidt, særligt når man ved, at ens partner bliver dybt såret, og at der er fare for opløsning af ægteskabet. Langvarig utroskab: Omvendt er det dårligt kammeratskab ikke at fortælle sin partner om langvarig utroskab. Åbenhjertigheden kan ganske vist føre til skilsmisse, men det kan også betyde, at gamle spindelvæv i ægteskabet fejes ned og giver grundlag for et nyt og friskere forhold, hvor dårlige vaner og kedelige rutiner endevendes. Selvom et par har aftalt, at det er i orden med seksuelle sidespring, viser det sig meget tit, at det kun er den ene, der er enig, når ”aftalen” praktiseres, hvilket med garanti får kærligheden til at krakelere og der kommer sår, som vanskeligt bliver lægt igen. Utroskab rammer børn hårdt: Når forældre bliver skilt fordi en af parterne har været utro, krakelerer børnenes verden. De føler sig ofte pressede til at acceptere forældrenes nye partner, og deres sorg over forældrenes brud bliver ofte ikke taget alvorligt. Selvom skilsmisser er blevet mere almindelige gør det lige ondt på dem, det rammer.

Forskellen på mænd og kvinder

Vi lever på samme planet, og vi kan ikke undvære hinanden. Vi er forskellige, men supplerer samtidig hinanden på mange måder. Mænd sætter udpræget deres behov, ønsker eller færdigheder op imod andres. Det betyder at konkurrence er et vigtigt aspekt af mandlig adfærd i form af kamp, slagsmål, konflikter, kontroverser og skænderier. Rituel kamp er et gennemgående træk hos mænd, og det kommer til udtryk i robust leg og idræt. Mange kvinder opfatter konflikten som en trussel mod samhørigheden og forsøger at undgå konflikten, næsten for enhver pris. Uenigheden afklares helst uden direkte konfrontation, måske gennem manipulation eller intrigeren. Samtidig er kvinder langt bedre til at dække deres egne behov end mænd, og hvor mænd kæmper for at være stærke, kæmper kvinder for trygheden og sammenholdet. Disse forskelligheder smitter selvfølgelig af på kommunikationsmønstret.

Mange kvinder synes ikke, at deres mænd fortæller dem noget. Han er tavs hjemme. Hvorimod han både er charmerende og sprudlende morsom, når de er uden for hjemmet, og han er sammen med andre mennesker end sin familie. På den ene side må kvinder være mere omhyggelige med at sætte ord på deres ønsker, og på den anden side må mænd forsøge at lytte til det, der bliver sagt. Mange kvinder opfører sig, som om deres hoved var et glashus, hvor deres mand umiddelbart kan se, hvad de tænker. Det kan han ikke. Han er jo ikke tankelæser. Når man kender hinanden godt, tror man, at man ved, hvad den anden tænker. Det er en fejl, som begge parter begår. Men ligesom børn ændrer og udvikler sig, ændrer og udvikler voksne sig også. I stedet for at sige lige ud, hvordan de gerne vil have, at deres partner skal gøre, tænker de fleste, at det bør partneren da vide. Men det gør den anden ikke. Hvorfor er det sådan? Det skyldes utvivlsom den måde, hvorpå mænd og kvinder er opdraget. Vi kan lave om på det ved at udvikle måden, vi lytter på, så vi opfatter budskabet. Også det, der ikke siges med ord, men via kropssprog og handling.

Parterapi

De fleste oplever på et tidspunkt kriser i deres parforhold. Nogle finder selv løsninger eller henter hjælp fra deres netværk. Men ind imellem kører tingene i ring i en grad, hvor det virker umuligt at komme ud af de negative mønstre ved egen hjælp. Her kan parterapi være en mulighed. I parterapien er det terapeutens opgave at skabe et rum, hvor parterne lytter til hinandens følelser og tanker samt de behov, der ligger bag eventuelle konflikter. Parret kan komme videre ved at få øje på deres uhensigtsmæssige mønstre, og terapeuten kan i nogle tilfælde give konkrete redskaber f.eks. til bedre kommunikation. Det er parret selv, der skal skabe resultaterne. Terapeuten kan formidle processen, men det store arbejde ligger imellem besøgene hos terapeuten. Hvis begge parter er motiveret, er parterapi oftest at foretrække frem for individuel terapi, fordi man kan arbejde direkte med forholdet i terapien. Individuel terapi kan være en mulighed, særligt hvis den ene af parterne føler sig underlegen i forhold til partneren og derfor har brug for først at få sat ord på sin situation og sine følelser, eller hvis partneren ikke ønsker at deltage.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere