Snorken, søvnapnø og dårlig søvn

Schyss, du snorker! De hyppigst forekommende søvnforstyrrelser er søvnløshed, snorken og søvnapnø. Snorken er lyde frembragt af den bløde gane og andre dele af de øvre luftveje, som kan klappe sammen og frembringe lyd når de vibrerer drøbelen, mandlerne og tungen. Snorken, forekommer hos en stor del af befolkningen, hvorimod kun en mindre del lider af søvnapnø. Både mænd og kvinder snorker. Det er mere almindeligt at mænd snorker, særligt overvægtige mænd. Men også andre faktorer kan øge tendensen til at snorke, så som alkohol og sovemedicin. Almindelig snorken uden tegn til søvnapnø og uden væsentlige dagsymptomer skal almindeligvis ikke behandles.

Dårlig søvn, dårlig livskvalitet

De fleste mennesker behøver cirka 8 timers god søvn for at kunne vågne friske og veludhvilede. Men desværre er der mange, som ikke får den nødvendige dybe søvn, og derfor dagligt må kæmpe med de negative bivirkninger som f.eks. dårligt humør, lettere irritable, dårlig koncentrationsevne, dårlig hukommelse, nedsat stresstærskel, ringe indlæringsevne, ringe præstationsevne m.v. Længere tids manglende søvn vil forstærke de negative virkninger og immunforsvaret vil svækkes. Der er en lang række forhold, som kan forstyrre søvnen, hvor snorken nok er den meste udbredte. Som regel begynder snorkeproblemer først efter puberteten og herefter udvikler snorkeproblemerne sig med alderen. Udover alderen er der en lang række forhold som påvirker søvnkvaliteten i negativ retning f.eks. dårlig livsstil med for meget mad, alkohol og røg, stress, en snorkende ægtefælle, skiftende arbejdstider, døgnrytmeforstyrrelser ved jetlag m.v. Søvnforstyrrelser kan være farlige og skal derfor tages alvorligt. Eksempelvis påviser undersøgelser at personer med ubehandlet søvnapnø, det vil sige pause i vejrtrækningen under søvn, ofte er involveret i trafikulykker ligesom søvnapnø øger risikoen for hjertekredsløbsforstyrrelser.

Snorkebehandling

Almindelig snorken uden tegn til søvnapnø og uden væsentlige dagsymptomer skal almindeligvis ikke behandles. I enkelte tilfælde af snorken med enten ingen eller kun beskeden søvnapnø kan der evt. foretages kirurgisk indgreb. Snorken skyldes i de fleste tilfælde en stor fyldig drøbel samt slaphed i den bløde del af ganen (ganesejlet). Snorkebehandling foregår enten ved hjælp af laser, hvor drøblen og et lille stykke af vævet i den bløde gane fjernes eller ved behandling med radiobølger, hvor drøblen, ganebuer og evt. store mandler reduceres i størrelse. Børn med svær snorken eller søvnapnø kan behandles med fjernelse af mandler eller polypper. Den mest anvendte behandling af især voksne med obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) er overtryksbehandling givet på en ansigtsmaske dækkende næsen. Behandlingen medfører ophævelse af vejrtrækningspauserne, normalisering af søvnen og bedring af dagfunktionen. Behandlingen er typisk mulig i 3 ud af 4 tilfælde. Bivirkningerne er gener ved masken, tåreflåd og tørre slimhinder. Andre behandlingsmuligheder kan være brug af snorkeskinner (tandskinner), der kan hjælpe nogle snorkere. Ved en forundersøgelse tages i givet fald stilling til den mest velegnede snorkebehandling.

Operation med radiobølgeteknik

Som noget forholdsvis nyt kan operation for snorken og mild søvnapnø ske ved hjælp af radiobølgeteknik, hvilken behandling består i at foretage pladsforbedrende behandlinger i næse og svælg. Snorken og mild søvnapnø fremkaldes når luftstrømmen passerer snævre steder fra næsetippen og ned til stemmebåndsniveau. Med denne nye teknik anvendes en tynd sonde som stikkes ind i vævet på de snævre områder, hyppigst i den bløde gane. Sonden udsender radiobølger som opvarmer vævet til ca. 80 grader, hvilket medfører en skrumpning og giver mere plads således at snorken mindskes. Endvidere er det ofte nødvendigt at lave en lille 'plastik' på drøblen og på ganebuerne. Hvis der er snævre pladsforhold i næsen kan der gives radiobølgebehandling til næsemuslingerne og dermed skabes bedre luftpassage. En sjælden gang kan man også behandle bagerste del af tungen. Indgrebet er skånsomt og uden særlige bivirkninger og gener. Før operationen vil man blive undersøgt af søvnekspert, ligesom der foretages objektiv undersøgelse og registrering af ens søvn i hjemmet.

Næsedråber mod snorken

Fælles for mange snorkemidler som fx næsedråber, næsebøjle, plastre til at sætte på næsen, snorkealarm på armen og snorkepuder er, at effekten ofte er udokumenteret og produkterne ikke afprøvet i større klinisk kontrollerede forsøg. På markedet findes dog snorkemidler, der ofte kan hjælpe ved almindelig snorken. Eksempelvis Asonor næsedråber, der er et klinisk afprøvet middel, som befrier mange for de gener, der er forbundet med snorken og anbefales til den patient, som er en almindelig til kraftig snorker. Asonor næsedråber smører og smidiggør slimhinderne i den øvre del af svælget og har også en let opstrammende virkning på muskulaturen i svælget. Asonor kan købes på Apoteket eller i Matas. Viser næsedråber sig ikke at hjælpe kan mundskinnen SnorBan måske hjælpe. SnorBan er produceret og patenteret i USA, og i et vist omfang medicinsk testet i USA og Tyskland. SnorBan er fremstillet af en blød medicinsk gum-mi, som individuelt tilpasses ens tandstilling.

Behandling af søvnapnø (OSA)

Udredning af søvnapnø sker typisk ved forundersøgelse hos en ørelæge eller lungemediciner. Diagnosen stilles, udover den kliniske undersøgelse, ved hjælp af en søvntest, der måler iltmætning og vejrtrækningspauser under søvnen samt hyppigheden af disse. Herudover foretages vurdering af årsager til tilstanden med blodprøver og lægeundersøgelse. Også andre sygdomme søges afklaret. Søvntesten foregår hjemme og testresultatet aflæses og vurderes senere af søvnspecialisten. I svære tilfælde af søvnmangel vil behandlingen være CPAP (continuous positive airway pressure). Det vil sige at den snorkende skal sove med en næsemaske, der tilfører et luftvejsovertryk, som sikrer frie luftveje under søvn. Behandlingen er for de fleste livslang. I moderate til lettere tilfælde vil en snorkebehandling med laser kunne løse problemet, hvor de fleste vil opleve en hurtig bedring med mindre træthed, mere livslyst og øget engagement i hverdagen. 

Obstruktiv søvnapnø (OSA)

Obstruktiv søvnapnø (OSA) karakteriseres af snorken, uregelmæssig vejrtrækning og dagtræthed. Søvnapnø er en sygdom, som forekommer hos en lille del af dem, som snorker. Søvnapnø er en tilstand med uregelmæssig vejrtrækning og lange vejrtrækningspauser under søvnen. Disse lange vejrtrækningspauser medfører et lavt iltindhold i blodet og gør søvnen urolig med mange korte opvågninger grundet iltmangel. Pauserne i vejrtrækningen skyldes, at den bløde gane eller tungen falder tilbage, hvorved der sker en tillukning af svælget. Selv om den snorkende forsøger at trække vejret, kan der på grund af tillukningen ikke komme luft i lungerne. Når den snorkende til sidst trækker vejret kraftigt ind for at få luft sker der en få sekunder varende opvågning i hjernen, som den snorkende dog som regel ikke selv registrerer. Da den dybe søvn således forstyrres mange gange i løbet af natten, vil det normale søvnmønster blive ødelagt. Symptomerne på søvnapnø er oplevelsen af abnorm træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær og tendens til at falde i søvn ved fx møder og bilkørsel, hvorfor patienter med søvnapnø har en øget risiko i trafik-ken. Den ekstreme træthed kan betyde nedsat arbejdsindsats, koncentrationsbesvær, nedsat sexlyst, hukommelsesbesvær og forhøjet blodtryk. Ca. 2 pct. voksne menes at lide af OSA. 

Søvnløshed (Insomni)

Insomni er søvnløshed, utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet. Personer med insomni oplever, at de ikke kan falde i søvn, eller at de vågner for tidligt og ikke kan falde i søvn igen og at søvnen opleves ikke forfriskende. De fleste mennesker har oplevet korte perioder med stress, sorg eller smerte som har forstyrret deres søvn. Ydre faktorer f.eks. nye omgivelser, støj, nye lyde eller lys kan også betyde kortvarig søvnløshed. I nogle tilfælde kan tilstanden blive kronisk og medføre at man fungerer så dårligt om dagen at der er tale om væsentligt forringet livskvalitet. I tilfælde hvor søvnløshed skyldes en forbigående ændring i omgivelserne klarer de fleste sig uden hjælp. Men er der problemer tre eller flere af ugens nætter i flere uger behøver de fleste professionel hjælp, hvor egen læge i mange tilfælde kan bidrage til at løse problemet gennem samtale og vejledning, evt. suppleret med kortvarig sovemiddelbehandling. Bliver tilstanden af søvnløshed kronisk findes risiko for udvikling af nedstemthed eller depression og i mange tilfælde et overforbrug af sovetabletter. For at komme ud af denne situation behøves hjælp af søvnspecialist. - Klik søvnbesvær >>

Naturlægemiddel søvnbesvær

Har din uro og søvnbesvær stået på i længere tid, og du ikke har fundet en løs-ning på problemet er der enkelte naturlægemidler til søvnbesvær. Eksempelvis Go'Nat Baldrian & Humle, som kan købes på Apoteket og i Helsekostforretninger. Dosering: 2-3 tabletter før sengetid. Der er tale om et rent naturprodukt, som indeholder ekstrakter af baldrianrod (valeriane) og humle. Urter, der i år-hundreder har været kendt og anvendt for deres beroligende og søvndyssende virkning, og som ikke er vanedannende. Da virkningen indsætter gradvist, er Valerianerod ikke egnet til akut behandling af uro og søvnbesvær, men til brug over 2-4 uger for at opnå effekt. Sikkerhed i forbindelse med graviditet er ukendt, hvorfor brug af Go'nat ved graviditet ikke kan anbefales.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere