Dårlig ånde

Dårlig ånde er oftest et resultat af dårlig mundhygiejne, huller i tænderne eller noget, du har spist, røget eller drukket. Kun sjældent vil der være tale om en sygdom. Hvidløg er kendt for at give dårlig ånde, men også mælkeprodukter som fx ost kan være en årsag. Det samme gælder kaffe. Dårlig ånde vil kun sjældent være et symptom på sygdom i næse, svælg, hals, mandler eller bihuler. Hos diabetikere er acetonelugt fra munden et tegn på, at blodsukkeret er for højt. Diabetikerens blodsukker bør så omgående kontrolleres. Dårlig ånde som følge af hyppig halsbetændelse skyldes næsten altid infektion i mandlerne. Har du ofte halsbetændelse og dertil dårlig ånde hjælper det givetvis at få fjernet mandlerne. - Klik om hals og mandler >>

Om dårlig ånde

Dårlig ånde (halitose) kan kureres. Undersøgelser viser, at mere end hver anden har dårlig ånde om morgenen på grund af forhold i mundhulen. Stofskiftet er nemlig nedsat om morgenen, og munden renses ikke i nær samme grad, når vi sover. Da er musklerne i munden mere i ro, og produktionen af spyt er stærkt nedsat. Det betyder igen, at mængden af afstødte slimhindeceller og bakterier i mundhulen vokser, fordi de ikke vaskes væk af spyttet. Hører man til dem, der ånder gennem munden, forstærkes den dårlige ånde yderligere.

Gode råd mod dårlige ånde

Mundhygiejne. Spytstimulation er nødvendig for at fjerne substrat og affalds-stoffer. Spyt er naturens eget mundskyllemiddel. Spyt renser, derfor drik vand ofte, spis sundt og spis regelmæssigt, hvilket fremmer produktionen af spyt, der er med til at fjerne svovlgasser i munden. Her er tygning af grov føde bedst, men også sukkerfrit tyggegummi eller pastiller med stærk smag kan hjælpe. Til dem som har behov for mere, kan anbefales zinkholdige produkter fx Zinkoral tabletten, men også Zendium mundskyl som kan købes på bl.a. apoteker. Der er ikke tale om vidundermidler, men de har absolut en vis lugtreducerende effekt, hvilket er bedre end blot at kamuflere lugten af bakterier med fx pebermynte.Men uanset hvad, er det bedste middel først og fremmest en god mundhygiejne.

Helseproblemer halsen

Hormonalt betinget dårlig ånde: Kan opstå i forbindelse med menstruation og graviditet. Som gravid kan man nemlig være mere modtagelig for helseproblemer i munden fx tandkødsbetændelse. Gør derfor ekstra meget ud af mundhygiejnen under en graviditet. Dårlig ånde hos børn: Skyldes ofte betændte mandler, hvor madrester og bakterier gemmer sig i små hulrum i mandlerne. Dårlig ånde hos ældre: Kan have en række årsager fx sygdomme, ændringer i spytkirtlerne, mundtørhed, dårlig mundhygiejne, uregelmæssige måltider, indtagelse af medicin og et ændret stofskifte er forhold, der typisk spiller ind.

Om sultånde

Sultånde. Jo længere tid der er gået, siden vi har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde. Der dannes mindre spyt, hvilket giver flere bakterier. I mangel på madrester i munden vil mikrofloraen i mundhulen kaste sig over proteinstoffer og afstødte slimhindeceller. Overraskende nok er det de færreste mennesker med dårlig ånde, der er klar over det. I de fleste tilfælde skyldes det en ubalance i mundens miljø. Her virker fx Zendium mundskyl forfriskende og indeholder zink, fluor, enzymer & xylitol, der nedsætter bakteriedannelse. Zink hæmmer dannelsen af svovholdige stoffer, der forårsager dårlig ånde. 

Kronisk dårlig ånde

Om kronisk dårlig ånde. Den dårlige ånde kan skyldes en svampe- eller bakterieinfektion i mundhulen, som skal behandles. Er man ryger, kan dårlig ånde skyldes en behåret tunge, og så kan det hjælpe at børste tungen med tandbørsten. Den ubehagelige lugt kan også stamme fra huller eller lommer, hvor madrester sætter sig. Så forsvinder lugten, når man fjerner årsagen til den med tandbørste eller tandstikker. Hvis den dårlige ånde ikke stammer fra munden, kan den stamme fra struben, svælget, bihulerne, mandlerne, tungeroden eller maven. Og i de tilfælde bør man tale med sin læge.- Klik dårlig ånde >>

Tandstikkere og tandtråd

Hvad gør jeg? Det bedste middel er som nævnt først og fremmest en god mundhygiejne. Det hjælper at holde tænderne rene og tandkødet sundt. Børst ofte tænder og brug tandstikkere og tandtråd. Tungens bidrag kan reduceres ved at børste eller skrabe belægninger af tungen. Eksempelvis har Aquafresh en speciel tungetandbørste eller du kan bruge en særlig tungeskraber (fås bl.a. i Matas). Tungen skal i de fleste tilfælde børstes, før man kommer af med lugten. Hvis den dårlige ånde skyldes madvarer eller en tur i byen aftenen før, kan pastiller med stærk smag fx pebermynte eller eukalyptus, hjælpe. Eller du kan bruge en friskende mundspray eller mundskyl, men også sukkerfrit tyggegummi fx V6 kan hjælpe. Nogle har som nævnt gavn af zinkholdige produkter mod dårlig ånde fx Zinkoral tabletten eller Zendium mundskyl. Det bedste middel er dog en god mundhygiejne, hvor mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste fx Oral-B Triumph. Bemærk også, at rygning kan forværre dårlig ånde.

Husråd mod lugt ud af munden

Supplerende råd. Citron hjælper mod dårlig ånde. Gurgl vand med citronsaft. Hvis du tygger persille, får du en frisk ånde. Og så kan man på apoteket købe Klorofyl tabletter. De indeholder det grønne farvestof, som også persille indeholder og tager lugten af fx hvidløg. Virker også mod svedlugt. Et nyt og måske effektivt produkt mod dårlig ånde, er SB12 der lover 12 timers effekt. Produktet SB12 fås på apoteket og hos flere tandlæger.  - Klik karies og huller >> 

Dårlig ånde hos andre

Mange, har svært ved at tage fat i problemet, og føler det er pinligt. Tag fat om problemet og fortæl, hvis du bemærker dårlig ånde hos andre - efter de første pinlige sekunder, vil de sige dig tak.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere