Tandpleje og sukkersyge

Eksempelvis åreforkalkning, hjertesygdomme og grøn stær er alle kendte følgevirkninger af sukkersyge. Knap så kendt er det, at man som diabetiker også har øget risiko for paradentose, karies og andre orale problemer som spytkirtel dysfunktion, svampeinfektion, inflammatoriske lidelser, smagsforstyrrelse, infektioner og forsinket heling. Orale sygdomme, der i sidste ende kan betyde tab af tænder og dermed føre til dårligere livskvalitet.

Diabetes og tænder

Da diabetes reducerer kroppens immunforsvar, kan der nemt opstå betændelse i tandkødet. Undersøgelser har vist, at diabetikere med langvarigt dårlige blodsukkerværdier har mere tandkødsbetændelse. Betændelse i tandkødet er en reaktion på bakterier, som sidder i madrester i tænderne. Tandkødsbetændelse opstår, fordi tænderne ikke bliver holdt tilstrækkeligt rene. Hvis belægningen får lov at sidde længe, kan den forkalkes til tandsten. Et døgn uden tandbørstning er nok til, at der dannes bakteriebelægninger, som giver betændelse i tandkødet (gingivitis). Bakterierne sender giftstoffer ind i tandkødet. Det bløder let, når man børster tænder, og det kan være ømt. Tandkødet er rødt og hævet. Alt sammen tegn på betændelse. Sundt tandkød derimod, er blegrødt, stramt og fast, og overfladen er let nubret som en appelsinskal. Tandkødet ligger stramt ind til tænderne og det bløder ikke ved tandbørstning. Hvis tandkødsbetændelsen ikke bliver standset, vil den arbejde sig ned langs tandroden og angribe tandknoglen, og så har man udviklet paradentose. Man kan have fremskreden paradentose uden selv at mærke til det – bortset fra blødningerne ved tandbørstning. Ved enhver form for nedsat immunforsvar er modstandskraften reduceret over for de bakterier, som sidder i tændernes belægninger. Der kommer derfor lettere betændelse i tandkødet. I stressede perioder kan man være mere modtagelig for tandkødsbetændelse. Det samme gælder hvis man er i behandling med immundæmpende medicin.

Akutte former for tandkødsbetændelse: Tandkødsbetændelse med herpes simplex virus, der senere i livet er årsag til forkølelsessår kan give anledning til en ubehagelig mundbetændelse, især hos børn, hvor tandkødet bliver ildrødt og hævet. Tandkødsbetændelse som følge af streptokokinfektion kan opstå hos voksne, typisk efter en halsbetændelse, hvor der kommer sår på tandkødet, som bliver ildrødt og hævet. Kræver typisk en kur med antibiotika. Endvidere findes et par mere sjældne typer af tandkødsbetændelse med kraftig hævelse, meget dårlig ånde og kraftig tendens til blødning, der også kan være første tegn på mere alvorlige sygdomme.

Kroniske former for tandkødsbetændelse: En type hjertemedicin (Calcium-antagonisterne), som bruges mod for højt blodtryk, kan medføre overvækst af tandkød, der besværliggør en god mundhygiejne. Visse bindevævssygdomme (Lichen Ruber Planus og Benign Slimhindepemphigoid) kan sætte sig i tandkødet, der typisk bliver rødt, ømt og hævet, med større tendens til at bløde. En vævsprøve fra tandkødet vil give svaret. En særlig tarmsygdom (Chrons sygdom) kan også give problemer med tandkødet. Også her kan en vævsprøve fra tandkødet afsløre, om man bør undersøges yderligere.

Tandlægen og din sukkersyge

I forhold til din tandsundhed, er det vigtigt, at din journal ajourføres hver gang, du er til tandlæge. Eksempelvis bør din tandlæge vide, hvis du har fået stillet diagnosen diabetes siden sidste besøg. Ligeledes bør tandlæge vide om din sukkersyge i givet fald er under kontrol, og om der er sket ændringer med dit helbred siden sidste besøg samt navnet på alle former for medicin du indtager – både receptpligtigmedicin og håndkøbsmedicin. Selvom tandlægen kontrollerer tandkødet ved de regelmæssige besøg bør du selv fortælle, hvis dit tandkød er ømt eller bløder, når du børster tænder.

Diabetes og mundhygiejne

Tandbørstningen er altafgørende for en god mundhygiejne. Når diabetessygdommen ikke er under kontrol, kan et højt glukose indhold i spyttet hjælpe bakterierne med at trives. Plak, som ikke fjernes, kan forkalke og blive til tandsten. Når tandsten akkumuleres lige ovenfor tandkødsranden, bliver det sværere at børste helt rent og holde rent imellem tænderne. Dette kan medføre, at der opstår kronisk betændelse i tandkødet og dermed infektion i mundhulen. Tandbørstning to gange dagligt med fluorholdig tandpasta hjælper med at fjerne den kariesfremkaldende plak. Fluor styrker tandemaljen og beskytter tænderne mod huller. Fluor hjælper også mod følsomme tandhalse. Tandpastaen skal helst være med et fluorindhold på eller over 1000 ppm. Eksempelvis har Colgate Herbal White et fluorindhold på 1450 ppm., og yderligere en kombination af fluor og kalcium der er med til at give sunde tænder og beskyttelse mod huller. Eller Zendium Classic, der har et fluorindhold på 1100 ppm og yderligere er med enzymer og colostrum. Tandbørstningen bør suppleres af daglig brug af tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste. 

Ofte vil det bløde lidt og måske også gøre en anelse ondt, men bliv ikke bekymret af den grund. Det bløder ikke, fordi der er gjort skade med børsten, men derimod fordi, der i forvejen er et lille, åbent sår forårsaget af plak (bakteriebelægning). Tandkødet bløder kun, når det har taget skade af plak. Efter brug af mellemrumsbørste i 8-10 dage, vil tandkødet hele op, og det vil holde op med at bløde. Også daglig tygning af sukkerfrit tyggegummi er en ganske god idé, idet produktionen af spyt øges, og den mekaniske bearbejdning af tyggegummiet mellem tænderne er med til at holde dem rene. Det er endvidere muligt at købe fluoridholdigt tyggegummi på apoteket, hvis man har tilbøjelighed til at få huller i tænderne.

Paradentose

Da diabetes reducerer kroppens immunforsvar, kan der nemt opstå betændelse i tandkødet. Parodontose er infektion i tandkødet og i den knogle, som holder tænderne fast i kæben. Hvis tandkødsbetændelsen ikke stoppes, vil den i mange tilfælde udvikle sig til paradentose. Betændelsen vil arbejde sig ned langs tanden, tandkødslommerne bliver dybere og dybere, og kæbeknoglen opløses langsomt. Ved fremskreden paradentose mister tanden efterhånden sit fæste i kæben, den bliver mere og mere løs, og kan til sidst falde ud. Det er muligt at have paradentose uden særlige symptomer, men bemærker man et eller flere af følgende advarselstegn, bør man søge tandlæge:

Tandkød som let bløder, rødt, hævet eller ømt tandkød, tandkød som har trukket sig tilbage, pus mellem tænder og tandkød, når man trykker på tandkødet, vedvarende dårlig ånde eller dårlig smag, blivende tænder som begynder at løsne sig eller flytter sig, ændringer i den måde dine tænder passer sammen, når man bider eller ændringer i pasformen af en eventuel delprotese. Det er som nævnt muligt at have parodontose uden, at alle de foranstående advarselstegn er til stede.

Sukkersyge og paradentose

På grund af den nedsatte resistens og længere helingsproces opstår tandkødsbetændelse og parodontose hyppigere og er mere alvorlig hos diabetespatienter. Derfor er det vigtigt, at opretholde stabilt blodsukkerniveau, spise en fornuftig kost, have en god hjemmetandpleje og gå jævnligt til kontrol hos tandlæge. Parodontose er ofte forbundet med kontrollen med diabetes. Eksempelvis udvikler diabetespatienter med utilstrækkelig blodsukker kontrol oftere parodontose, deres parodontose er oftere mere alvorlig og de mister flere tænder end patienter, hvis diabetes-sygdom er under kontrol. En svensk undersøgelse af paradentose hos voksne insulinbehandlede diabetikere viser, at alvorlige skader oftere ses hos diabetikere end hos folk uden diabetes. Man skal have haft diabetes i mange år før diabeten påvirker udviklingen af paradentose. Har man fået diabetes som ung, er paradentose en risikofaktor. Endvidere er der sammenhæng mellem alvorlige paradentoseskader og udviklingen af alvorlige komplikationer som nyreskader og hjerte-/kar-problemer. De alvorlige paradentoseskader udvikles inden de generelle komplikationer opstår. En svær paradentose kan derfor være en indikator på, at det går dårligt med diabeten.

Spytkirtel dysfunktion

Spyttet vasker madrester væk og holder munden fugtig. Bakterierne fortsætter med at kolonisere, hvis der ikke er nok spyt. Xerostomi eller tør mund, er en almindelig lidelse blandt diabetespatienter og patienter som i for-bindelse med cancerbehandling gennemgår stråleterapi på hoved og hals. Konstant tørhed irriterer slimhinden i munden, så mundhulen ofte bliver betændt og smertende. Mundtørhed forøger risikoen for at få karies, tandkødsbetændelse og parodontose meget. Her et par gode råd om behandling af mundtørhed fx brug af tandstikkere/tandtråd, og til den daglige tandbørstning kan anbefales elektrisk tandbørste. Udvid tandbørstning til også at ske både før og efter måltiderne. Herudover kan forsøges tiltag, der kan forøge spytsekretionen eller man kan supplere med mundskyllevæske med klorhexidin til at fugte slimhinderne. Visse typer mundskyllevæsker kan dog misfarve tænderne efter længere tids brug. Protesebærere kan suge syrlige pastiller og patienter med egne tænder kan suge sukkerfrie syrlige pastiller tilsat fluor fx Xerodent - en sukkerfri sugetablet, der fås på apoteket.

Her fås også særlige mundplejeserier for personer, som lider af mundtørhed og sarte mundslimhinder i det hele taget. De fleste består af en tandpasta, noget gel og en spray. Serierne er ikke afprøvet videnskabeligt, så man må prøve sig frem. Bl.a. har Zendium udviklet et specielt produkt der afhjælper mundtørhed: Zendium saliva gel & mundspray. Produkter, der indeholder en høj koncentration af colostrum (råmælk fra køer der lige har kælvet). Zendium oplyser, at denne råmælk indeholder flere af de samme ingredienser som spyttet og erstatter derfor i et vist omfang det manglende spyt. Gel og mundspray både fugter og lægger en beskyttende hinde over slimhinden. Gelen kan også anvendes som proteselim. Hvis munden er meget tør, er det godt at skylle med vand før gelen smøres på. - Tal med din tandlæge.

Nedsat spytfunktion

Normalt produceres ca. 1 liter spyt i døgnet. Hvis spytfunktionerne er nedsat, giver det problemer med tænderne. Der bliver nedsat modstandskraft mod infektioner, og det kan give flere huller. Spyt indeholder: 99 pct. vand, antibakterielle stoffer, der bekæmper bakterier. Enzymer, der starter fordøjelsen af maden. Mucin, der smører og danner en barriere mod bakterier. Kalk, der modvirker caries (huller). Det er derfor vigtigt ikke at spise syrlige drops, tygge sukkerholdigt tyggegummi og drikke saftevand grundet sukkerindholdet. Sukkeret giver nemlig næring til bakterier og svampe i munden, og dermed øges risikoen for at få huller i tænderne og svampeinfektion i slimhinden. Drik vand i stedet eller drik ”kunstigt spyt”, som laves af: 1 del vand, 1 del glycerin & citrondråber efter smag. Skyl munden efter behov og synk eller spyt ud bagefter. Har du protese tages den ud før du skyller. Andre kunstige spytprodukter: Spytstimulerende tygge- og sugetabletter, Sukkerfrit tyggegummi fx Sorbits, Sugetabletter fx Profylin (håndkøb), Fluortyggegummi fx Fluorette (receptspligtig), Spray fx Multioral spray (håndkøb), Gelé fx Multioral gel (håndkøb), der er godt under proteser.

Svampeinfektion

Mange mennesker går rundt med svamp i munden, uden at det ses eller mærkes. Oral candidiasis er en svampeinfektion i munden, som opstår oftere hos diabetikere og tandprotese bærere. Rygere, diabetikere med højt blod glukose eller personer, der ofte er på penicillin kur, har oftere problemer med svampeinfektioner i munden. Svampen (Candida) kan formere sig kraftigt, hvis der er meget sukker i området, eller hvis man har en protese med dårlig pasform. På den ujævne overflade af især overmundsprotese, ind mod ganen, kan der sætte sig svampebelægninger. Infektionen viser sig normalt ved en ildrød slimhinde, sår og smerter. Sørg for at holde proteserne godt rene, børst overfladen grundigt, og få underforet protesen, så den sidder ordentlig fast. Svampeinfektioner kan behandles med en langvarig tabletbehandling med Brentan. Nedsat spytsekretion og et øget indhold af glukose i spyttet udgør et attraktivt miljø for svampeinfektioner så som fx trøske. Trøske producerer hvide (eller røde) pletter i munden, som kan være ømme eller kan blive til sår. Det kan ramme tungen og medføre en smertefuld brændende følelse. Det kan besværliggøre synkning og kompromittere smagssansen. Tandlægen kan ordinere medicin til behandling af svampeinfektion i mundhulen. For diabetikere er god mundhygiejne meget vigtig.

Inflammatoriske lidelser

'Lichen planus' er en hudsygdom, som medfører læsioner i slimhinden. Årsagen til 'lichen planus' er ukendt, men udbrud kan fremkaldes af følelsesmæssigt stress. En form af sygdommen, som almindeligvis er uden smerter, viser sig ved små filipenslignende sår i munden. De danner et hvidt kniplingsagtigt netværk, som på sin vis ligner lav på en sten. En mere alvorlig type af lichen planus medfører smertefulde sår, som afslider overfladevævet. Der findes ikke nogen permanent behandling, men din tandlæge kan ordinere lokalbedøvende salve eller andre medikamenter, som kan reducere eller lette generne.

Andre tilstande

Infektion udgør en risiko for diabetikeren og kan gøre det meget vanskeligt at kontrollere blod glukose niveauet. Skal du have udført et omfattende kirurgisk indgreb i munden, kan tandlægen ordinere antibiotika for at minimere risikoen for infektion. For at hjælpe helingsprocessen på vej, bør man holde sit blod glukose indhold stabilt før, under og efter indgrebet. Ændret smagssans opleves af næsten alle diabetikere og kan have indflydelse på valg af mad således, at diabetikeren vælger sødt smagende mad med et højt indhold af raffinerede kulhydrater. Dette kan forværre diabetikerens tandsundhed og generelle helbred.

Orale problemer

Ud over paradentose, også kaldet "den sjette diabeteskomplikation", er de hyppigste orale pro-blemer som følge af diabetes mundtørhed, dårlig sårheling og smerter i tungen. Paradentose kommer ikke på grund af sukkersygen, men årsag til at paradentosen kan få et alvorligere forløb. En god mundhygiejne og stabile blodsukkerværdier giver større chance for at undgå sygdommen. Nogle mennesker kan desværre få en hurtigt forløbende, alvorlig para-dentose uden at der behøver være tale om en dårlig mundhygiejne, så der er ikke nogen garanti for, at forebyggelse altid virker. Men regelmæssige undersøgelser hos tandlægen kan afsløre, om der er grund til at være på vagt. Og hvis en alvorlig paradentose viser sig efter mange års diabetes, kan det som nævnt også være et varsel om nyreproblemer og/eller hjerte-/karkomplikationer.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere