Mundtørhed. Spyt og tør mund

Der kan være forskellige årsager til, at man har tør mund. Det kan være sig brug af visse former for medicin, nogle sygdomme, samt strålebehandling på mund og hals som rammer spytkirtlerne. Udover at mundtørhed er meget ubehageligt, har det også de uheldige følger, at både tænder og slimhinde lettere rammes af sygdomme. Nogle gange er tilstanden reel - andre gange opleves det bare som sådan. Hvorvidt den er reel eller ikke, kan afgøres ved at få målt spytproduktionen hos tandlægen. Mundtørhed eller xerostomi er en særdeles hyppig og generende tilstand som ca. 10 pct. af befolkningen lider af. Hyppigheden er lidt mindre i de yngre årgange, men anslås til omkring 20 pct. i aldersgruppen 70+. Mundtørhed i form af tørre, sarte og vulnerable slimhinder ses ofte hos patienter, der lider af Sjøgrens syndrom og diabetes, samt hos patienter i kemoterapi og strålebehandling samt hos ældre, medicinerede patienter. Desuden hos protesepatienter med svamp.

Følgetilstande mundtørhed

Følgevirkninger. Langt de hyppigste følgetilstande til mundtørhed er karies (huller), betændelse i tandkødet (marginale parodontiter), betændelse i slimhinden (mucositismed) brænden og svien i mundslimhinden samt infektion (candidose) i mund og svælg. Der kan også være synkebesvær, talebesvær og store problemer med at bære proteser, ligesom dårlig ånde ofte vil forekomme. Din tandlæge kan ordinere medicin til behandling af svampeinfektion i mundhulen. - Klik om ældre og tænder >>

Behandling af mundtørhed

Mundtørhed. Det er vigtig at fjerne plak og undgå huller i tænderne. I det hele taget er perfekt mundhygiejne vigtig fx brug af tandstikkere og tandtråd, ligesom der til den daglige tandbørstning kan anbefales elektrisk tandbørste. Brug tandpasta med fluor og udvid tandbørstning til også at ske både før og efter måltiderne. Herudover bør forsøges tiltag, der kan forøge spytsekretionen eller man kan supplere med mundskyllevæske m/klorhexidin til at fugte slimhinderne. Visse mundskyllevæsker kan dog misfarve tænderne efter længere tids brug. Protesebærere kan suge syrlige pastiller og patienter med egne tænder kan suge sukkerfrie syrlige pastiller tilsat fluor fx Xerodent en sukkerfri sugetablet. Xerodent virker på tre måder: Den stimulerer dannelsen af spyt, beskytter tænderne mod karies og hæmmer dannelsen af bakterier. - Xerodent fås på apoteket.

Nedsat spytproduktion

Normalt produceres ca. 1 liter spyt i døgnet. Hvis spytfunktionerne er nedsat, giver det problemer med tænderne. Der bliver nedsat modstandskraft mod infektioner, og det kan give flere huller. Spyt indeholder: 99 pct. vand, antibakterielle stoffer, der bekæmper bakterier. Enzymer, der starter fordøjelsen af maden. Mucin, der smører og danner en barriere mod bakterier. Kalk, der modvirker caries (huller). Det er derfor vigtigt ikke at spise syrlige drops, tygge sukkerholdigt tyggegummi og drikke saftevand grundet sukkerindholdet. Sukkeret giver nemlig næring til bakterier og svampe i munden, og dermed øges risikoen for at få huller i tænderne og svampeinfektion i slimhinden.

Kunstigt spyt

Drik vand i stedet eller drik ”kunstigt spyt”, som laves af: 1 del vand, 1 del glycerin & citrondråber efter smag. Skyl munden efter behov og synk eller spyt ud bagefter. Har du protese tages den ud før du skyller. Andre kunstige spytprodukter: Spytstimulerende tygge- og sugetabletter, Sukkerfrit tyggegummi fx Sorbits, Sugetabletter fx Profylin (håndkøb Apotek), Fluortyggegummi fx Fluorette (receptspligtig), Spray fx Multioral spray (håndkøb), Gelé fx Multioral gel (håndkøb), der er godt under proteser.

Mundplejeserier

Mundplejeserier. Der er udviklet mundplejeserier for personer, som lider af mundtørhed og sarte mundslimhinder i det hele taget. De fleste består af en tandpasta, noget gel og en spray. Serierne er ikke afprøvet videnskabeligt, så man må prøve sig frem. Zendium har udviklet et specielt produkt der afhjælper mundtørhed: Zendium saliva gel samt en tilsvarende mundspray. Produkter, der indeholder en høj koncentration af colostrum (råmælk fra køer der lige har kælvet). Zendium oplyser, at denne råmælk indeholder flere af de samme ingredienser som spyttet og erstatter derfor i et vist omfang det manglende spyt. Gel og mundspray både fugter og lægger en beskyttende hinde over slimhinden. Gelen kan også anvendes som proteselim. Hvis munden er meget tør, er det godt at skylle med vand før gelen smøres på.

Tal med din tandlæge om problemet. Tandlægen kan anbefale dig spyterstatnings præparater, som kan lette generne ved mundtørhed, ligesom din tandlæge evt. kan anbefale dig brug af mundskyllevæske eller give dine tænder lokal fluorbehandling.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere