Sølvplomber og kviksølv en risiko?

Plast skal fremover være førstevalg som fyldningsmateriale til huller i tænderne. Det fremgår af en vejledning fra Sundhedsstyrelsen dateret 30.9.2008. Retningslinjer der betyder, at patienters hidtidige mulighed for at vælge den billigere sølvfyldning nu i mange tilfælde forsvinder. Det er dog uændret Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er dokumentation for, at amalgam i tandfyldninger udgør en sundhedsrisiko. Amalgam (sølvplomber) droppes derfor ikke fuldstændigt i fremtiden, hvor tandlægen i særlige tilfælde kan bruge amalgam, f.eks. hvis der er tale om et specielt stort hul eller hul i en blivende kindtand (molar), hvor det er åbenbart, at en sølvfyldning vil holde længere end en plastfyldning. Plastfyldninger koster mere end det dobbelte af hvad sølvfyldninger gør, og med et uændret tilskud på 60-90 kr. fra sygesikringen, vil der som patient blive tale om en større egenbetaling.

Om sølvfyldninger

Færre og færre danskere får amalgamfyldninger, når de skal have behandlet huller i tænderne. Det er godt nyt, ikke bare for patienterne, men også for naturen. Færre amalgamfyldninger betyder nemlig mindre miljøbelastning. Sølv må i dag kun benyttes til store fyldninger i kindtænderne. Der har i medierne været mange diskussioner omkring brugen af sølvamalgam, og tandlæger er blevet opfordret til at bruge alternative fyldningsmaterialer. Der er lavet mange videnskabelige undersøgelser, men det er aldrig blevet bevist at sølvamalgamfyldninger udgør en sundhedsrisiko - bortset fra yderst sjældne tilfælde af allergi. Amalgamfyldninger bruges ikke i børnetandplejen længere. Årsagen til dette er at mælketænderne mistes og erstattes af det blivende tandsæt. En mælketand med en fyldning af sølvamalgam kan havne i naturen og det vil man gerne undgå.

En amalgamfyldning der er afbundet frigiver stort set intet kviksølv. Når en gammel amalgamfyldning skal bores ud vil der blive frigivet en lille mængde kviksølv i form af borestøv, men langt det meste vil blive fanget af det sug som klinikassistenten bruger. Blandt de faglige ulemperne ved amalgamfyldninger er, at sølvfyldninger efter 5-8 år populært sagt ”ruster” og dermed udvider sig. Derved kan der opstå små revner i tænder med store amalgamfyldninger. Det kan give ømhed ved tygning, og tanden har en stor risiko for at knække. Hvis revnen går helt ind til tandens nerve er det nødvendigt med en rodbehandling. Det anbefales at rodbehandlede tænder ikke forsynes med sølvamalgam fyldninger, grundet en øget risiko for at de så knækker. Når amalgam alligevel anvendes skyldes det, at sølvamalgam bl.a. ikke er så følsomt overfor fugt som plastfyldningerne er, og derfor med fordel kan anvendes i en tand som er svær at tørlægge mens fyldningen lægges. Og så holder sølvamalgam typisk længere end plast, især fordi der lettere opstår nye huller ved plastfyldningens kant, og fordi det slides. Plastfyldninger skal derfor skiftes oftere, men er samtidig noget kønnere at se på end sølv. 

Sølvplomber og gravide

Nyere undersøgelser kan ikke finde tegn på, at moderens sølvamalgamfyldninger er skadelige for fostret/barnet under graviditet og amning. Og resultaterne fastslår entydige, at der ikke synes at være grund til bekymring for det kviksølv fra tandfyldninger, der overføres fra moderen til fostret/barnet. Forskerne har kunnet påvise, at der overføres små mængder, men i ingen af undersøgelserne har de kunnet vise, at forekomsten af kviksølv skulle have skadelig effekt på fostret/ barnet. Undersøgelser viser samtidig, at moderens indtagelse af fisk er den absolut største kilde til overførsel af kviksølv fra mor til foster/barn under graviditet og amning. Fisk, bl.a. tun, sværdfisk og helleflynder, skal man således undgå at spise i større mængder, når man er gravid, og når man ammer. Kilde: Tandlægebladet

Amalgamsanering

Hvis man som patient er ked af sine sølvfyldninger og gerne vil have dem skiftet kan anbefales, at de bliver skiftet hen af vejen når der er behov for det, i stedet for at fjerne dem alle på én gang. Få i givet fald lagt en behandlingsplan så du ved hvad der skal ske med dine tænder, hvilke fyldninger der skal gøres noget ved, hvad der skal laves, hvornår det skal laves og hvad det vil koste. Men uanset hvad, er det en god idé at få kigget sine gamle fyldninger efter med jævne mellemrum, idet de kan blive utætte i kanterne. Kan man være allergisk over for amalgam? Ja, det kan man. Der er konstateret enkelte tilfælde af allergiske reaktioner over for amalgam, ligesom der er konstateret allergi over for plast. Amalgam (sølvplomber) består typisk af ca. 50% kviksølv, 20% sølv, 15% tin, 12% kobber og lidt zink. Er man allergisk over for amalgam, skal man naturligvis ikke behandles med dette.

Om plastfyldninger

Mens brugen af amalgam således er stærkt faldende, vinder plast mere og mere frem og har nu overhalet antallet af amalgamfyldninger. Og det selvom der aktuelt ikke gives tilskud til større plastfyldninger i kindtænder (præmolarer & molarer). Plast har mange gode egenskaber, både æstetiske og funktionelle. Plasten ”bindes fast til tanden” ved at tanden forbehandles med forskellige stoffer, inden plasten påføres. En fordel ved plast er at det ligesom ”limer” tanden. Plasten er blød når den lægges på tanden, hvilket sker i små tynde lag. Hvert lag hærdes individuelt med ultraviolet lys (blåt). Under afbindingen trækker plasten sig lidt sammen. Plasten har således den egenskab, at tanden ikke så let knækker hvis den er forsynet med en plastfyldning. Plastik ligesom limer den svage tand sammen og kan dermed udsætte en eventuel kronebehandling. Samtidig er en plastfyldning hvid og æstetisk, den er fri for kviksølv, og så er behandlingen mere skånsom.

Plasten har dog også sine begrænsninger i form af, at der skal holdes helt tørt mens plastfyldningen lægges i tanden. Hvis ikke det kan opnås må der findes alternative fyldningsmaterialer eller også må tanden forsynes med en krone, hvis den er stærkt destrueret. Der kan i sjældne tilfælde optræde følsomhed (eftersmerte) i tanden i et stykke tid efter at fyldningen er lagt, men det er i langt de fleste tilfælde milde symptomer som ofte forsvinder indenfor nogle uger. Hvis en plastfyldning er lagt under optimale forhold har den ofte en lang levetid – typisk mindst fem år. Samtidig vil der oftest kun være tale om at lægge et nyt overfladelag på (forsåling), hvis fyldningen er slidt, der skal altså ikke bores i tanden. Kosmetisk er plastfyldning absolut en god løsning, hvor andre valg ellers kan være dyrere løsninger som porcelænsfacade eller porcelænskrone. Plastic er mere kompliceret og tidskrævende at arbejde med end sølvamalgam og er derfor dyrere.

Amalgam her og i nabolande

I Danmark er der af miljømæssige årsager generelt forbud mod brug af kviksølv, dog med enkelte undtagelser. Blandt undtagelserne er anvendelse af sølvamalgam til tandfyldning i blivende kindtænder, hvor der er slid på tyggefladen. I vore nordiske nabolande, er der ikke forbud mod brug af sølvamalgam i tænder. Imidlertid er alle de nordiske lande, også Danmark, opmærksom på og enig i, at anvendelse af kviksølv og kviksølvholdige produkter af hensyn til det ydre miljø bør indskrænkes så meget som muligt og at kviksølvholdige produkter såvel generelt som odontologisk skal begrænses mest muligt subsidiært erstattes med andre egnede materialer, som ikke er forbundet med risici ved udslip til omgivelserne.

Holdningen har i Sverige udmøntet sig ved, at man ikke yder offentligt tilskud til amalgamfyldninger. Efter at tilskuddet til amalgam bortfaldt i Sverige, er konstateret et fald i antallet af amalgamfyldninger på næsten 50%. I Norge opfordres tandlægerne til et reduceret brug af materialet, ligesom et andet materiale end amalgam anbefales ved fyldningsterapi på voksne. Og kun særlige og tungt-vejende grunde kan berettige anvendelse af amalgam i forbindelse med behandling af børn.

Når miljømyndighederne i Danmark som nævnt har givet en midlertidig dispensation således, at store kindtandsfyldninger på blivende tænder stadig må laves med amalgam, skyldes det, at Sundhedsstyrelsens og tandlægeskolernes vurdering er, at plast endnu ikke er tilstrækkelig godt som materiale til fyldninger af denne type, dvs. hvor der er udtalt belastning/slid. Der anvendes i dag ikke længere amalgam i mælketænder. Aktuelt gives der i Danmark ikke tilskud til større plastfyldninger i kindtænder, men som led i udfasning af amalgam i tandplejen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at både amalgam- og plastfyldninger, enkelt- og flerfladede, i blivende kindtænder fremover bør være tilskudsberettigede i tandbehandlingen.

Mistanke om kviksølvforgiftning

Ved mistanke om forgiftning grundet sølvplomber bør man gå til tandlæge og blive undersøgt. Symptomerne hos patienter, der har mistanke om at være blevet udsat for kviksølvforgiftning, er mange og meget forskellige. Ofte kan det allerede hos tandlægen konstateres, at generne skyldes noget helt andet end kviksølv. I første omgang vil tandlægen foretage en grundig undersøgelse af generne. Og muligvis vil tandlægen efterfølgende henvise til egen læge for yderligere undersøgelse. Hvorvidt det bedste vil være én gang for alle at få udskiftet sine amalgamfyldninger med plastfyldninger må i givet fald afhænge af undersøgelsens resultat.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere