Fyldninger - huller i tænderne

Tandfyldninger, i daglig tale plomber, bruges ved huller i tænderne. Fyldninger er lavet af plast eller sølvamalgam, der er bløde og formbare materialer. Ved svære tilfælde kan det blive nødvendigt med et guldindlæg eller porcelænsindlæg. Den typiske pris for en fyldning ligger mellem 400 og 1.400 kr.

Valg af tandfyldninger

Har du huller i tænderne, så tal med din tandlæge om hvilket fyldningsmateriale, der vil passe bedst i din situation. Sagen er nemlig den, at der i dag findes mange flere muligheder inden for fyldnings-materiale end tidligere, og dit valg kan afhænge af en kombination af udseende, pris og funktion. Nogle af de materialer, der kan bruges i tandfyldninger, er:

  • SØLV (AMALGAM): Amalgamfyldninger også kaldet sølvplomber, er en blanding af metaller inkl. sølv, kobber, tin og kviksølv. Amalgam er de mest undersøgte tandmaterialer, og de er stærke, holdbare og billige, men mange mennesker kan ikke lide udseendet af sølv. Amalgam bruges normalt ikke i fortænder. Samtidig er amalgam under udfasning i tandplejen, hvilket sker af hensyn til miljøet.
  • PLAST (KOMPOSIT): Er plastfyldninger fremstillet af tandfarvede blandinger af glas og harpiks. Komposit har samme farve som tanden, og kan derfor anvendes, hvor man ikke ønsker at fyldningen kan ses. Fyldningens form tilpasses og hærdes ved belysning med ultraviolet lys. Komposit plast er ikke egnet til store fyldninger, fordi det slides med tiden og relativt nemt kan knække. Plastfyldninger kan med tiden blive misfarvet af kaffe, te eller tobak. Holdbarheden (3-10 år) er knap så god som for andre materialer.
  • KERAMIK: Keramiske fyldninger er ofte fremstillet af porcelæn, og de er populære til personer, der ønsker en naturligt udseende tand. Keramiske fyldninger er holdbare, men kan være hårde, hvis de rammer mod de naturlige tænder. Tandlægen skal derfor sikre sig, at du bidder korrekt, og at den keramiske krone er glat for at undgå slid på tænderne. Porcelænsindlægget fastgøres med en speciel plastteknik og fremstilles så de passer til tandens farve, og de er mere modstandsdygtige overfor misfarvning. Behandlingen er relativ dyr.
  • AKRYLFYLDNING: Glasionomer som fyldningsmateriale er populært, fordi materialet udskiller fluor og dermed bidrager til at mindske risikoen for huller. Glasionomer anbefales ofte til områder, hvor der ikke er så hårdt tryk, og placeres ofte ved tandroden eller på fortænderne. De bruges ofte til behandling af mælketænder hos børn.
  • GULD: Guldfyldninger er solide og korroderer (ruster) ikke, og kan holde op til 15 år. Mange mennesker kan godt lide udseendet af guldfyldninger, men guld er relativt dyrt og kræver flere tandlægebesøg. Imidlertid mener mange tandlæger, at guld er det bedste fyldningsmateriale.

Bemærk, at hvis en stor del af tandens krone er gået til, kan det være tilrådeligt at få restaureret tanden med en krone. Karies, som er nået ind til tandens nerve (pulpa), kan enten behandles med en rodbehandling hvor den beskadigede nerve fjernes eller tandlægen kan prøve med en mindre omfattende behandling, hvor man forsøger at holde tandens nerve i live.

Ved huller i tænderne

Når tandlægen skal standse et karies angreb, fjernes først den beskadigede og bløde tandsubstans. Det rensede hul kan derefter fyldes med et af de fyldningsmaterialer, som er beskrevet ovenfor. Hvis du har et stort hul i en tand, er du ikke i tvivl om behovet for en fyldning. Men huller kan sidde, hvor du ikke kan se eller føle dem. Ses der noget unormalt undersøges dette nærmere med specielle instrumenter. På klinikken kan man røntgenfotografere dine kindtænder (Bitewing) eller om nødvendigt tage røntgenbilleder af alle tænder. Huller, der er under udvikling i tandmellemrummene, viser sig tydeligt på et røntgenbillede. Når det er tid til at få lavet hullet, kan tandlægen bedøve området med lokalbedøvelse. Hvis du er meget nervøs over at få lavet hullet, kan tandlægen rådgive dig om forskellige afslappende metoder. Hvis hullet er dybt, kan tandlægen placere en foring over hullet, inden fyldningen kommer i. Når fyldningen er på plads, vil tandlægen rengøre og polere den - og du kan tage hjem.

Dine læber og dit tandkød kan være bedøvet i de første timer, så tyg maden godt og undgå at tykke i den del af munden, hvor din nye fyldning sidder. Det er normalt, at tanden er lidt følsom i de første uger efter en fyldning. Du kan også forsøge at undgå noget der fremkalder det som f.eks. ekstremt varm eller kold mad. Hvis følsomheden vedvarer efter et par uger, bør du kontakte tandlægen. Og hvis du føler smerte i tanden, når du bidder sammen, bør du kontakte tandlægen hurtigst muligt - du skal måske have omformet fyldningen. Vær ikke bange hvis du føler lidt smerte eller følsomhed i tænderne ved siden af den fyldte tand. Denne "overførte smerte" er nerverne i den fyldte tand, der sender smertesignaler til andre tænder. Det er normalt, og vil typisk forsvinde i løbet af et par uger.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere