Tandoperation i fuld narkose

Tandkirurgi omfatter alle former for kirurgi i mund, kæbe og tandkød udført af tandlæger med speciale i oralkirurgi. Herunder operativ tandudtrækning, kirurgisk behandling af visdomstænder, rodspidsbetændelse og svær paradentose samt avanceret knogleopbygning, tandrekonstruktion og implantologi. Forundersøgelse vil som oftest foregå hos egen tandlæge, der vil foretage henvisning til tandkirurg vedlagt journaludskrift og røntgenbilleder. 

IMPLANTOLOGI OG TANDIMPLANTATER

Når man mister én, flere eller alle tænder, opstår der et ønske om eller behov for at få disse erstattet med kunstige tænder. Hertil har man gode og velprøvede metoder som broer eller proteser, men ny banebrydende operationsteknik gør det nu muligt, at tandløse på én time kan få indsat implantater og fastsiddende tænder, hvor det tidligere kunne tage op til 6 måneder, at få lavet en ny overmund. Ved forundersøgelserne CT-scannes (Computer Tomografi) kæberne sammen med en model af de ønskede fremtidige tænder og der frembringes et 3-dimensionelt billede af mund og kæbeknogle. Optagelser, der bearbejdes på computer, hvor tandlægen præcis bestemmer, hvor implantaterne skal sidde for at blive placeret i god knogle. Ud fra computermodellen og ved hjælp af CAD/CAM teknik frembringes dels den færdige bro og dels en styreskinne, der placeres på patienten, så implantaterne kommer til at sidde netop der, hvor det ønskes. På selve operationsdagen ligger styreskinne og endelig bro parat. Patienten lokalbedøves, styreskinnen placeres og fixeres og implantaterne placeres gennem små udstansede huller i tandkødet. Efter typisk én time er alle implantater skruet i og den endelige bro med de nye tænder er skruet fast. Metoden gør indgrebet mindre smertefuldt og mere skånsomt, og den efterfølgende tid uden større ubehag, hvorfor man kort tid efter operationen både kan spise, drikke og smile, og således vende tilbage til hverdagen med fuld livskvalitet og tænder, der fungerer med det samme. Tænder har ikke blot en betydning for at kunne tygge maden ordentligt, men også for at kunne tale tydeligt og give ansigtet et harmonisk udseende.

OPERATIV TANDUDTRÆKNING

Eksempelvis en forskudt hjørnetand i den situation, hvor pladsmangel gør, at hjørnetanden ikke kan finde plads i tandrækken. Tanden forbliver derfor siddende i kæben, vendende enten mod ganen el. kinden (retention). En operativ udtrækning bliver typisk nødvendig i følgende situationer: ved betændelse af knogle og bløddele omkring tanden, ved cystedannelse omkring tanden, ved fare for beskadigelse af rødder el. forskydning af nabotænder grundet tryk fra hjørnetanden, der prøver på at komme frem, når den retinerede tand agerer kilde til almensygdom eller forårsager ansigtsneuralgi (smerter i ansigtet) og inden man integrerer en kunstig tand. Den operative udtrækning vil typisk ske under lokalbedøvelse, hvor slimhinden løsnes fra ganen eller tandforlængelsen, alt efter tandens placering. Knoglen fjernes med et bor, indtil tanden ved hjælp af en tang eller et grebinstrument kan trækkes ud. Såret bliver syet sammen og kan i visse tilfælde også dækkes af en plade, der fjernes efter 8-10 dage. Efter behandling kan der optræde hævelser og smerter i forbindelse med såret samt vanskeligheder med at åbne munden, hvilke dog aftager efter et par dage. Helingsprocessen varer normalt op til otte dage. - Klik råd ved tandudtrækning >>

RODSPIDSOPERATION (RODBETÆNDELSE)

Mange, også børn, får rodbetændelser. En tands nerve (pulpa) indeholder udover nerver, også bindevæv og blodkar. Nerverne giver følelse til tanden, og blodet sørger for, at tanden kan holde sig levende. Hvis man får et dybt hul i tanden (caries), kan bakterier få adgang til tandnerven og forårsage betændelse (pulpitis) i kæben fra rodspidsen, deraf udtrykket rodspidsbetændelse. Det gør som regel meget ondt, især når man spiser noget sødt eller varmt, og man vil meget hurtigt søge tandlæge. I de fleste tilfælde kan problemet klares ved en almindelig rodbehandling, hvor den døde tandnerve fjernes, og rodkanalerne desinficeres og fyldes. I en del tilfælde er det ikke muligt at rense kanaler og bikanaler igennem, så der bliver siddende dødt væv inden i roden, som virker skadeligt på den omgivende kæbeknogle, og der dannes en rodbetændelse.

En rodbetændelse behøver ikke at give symptomer, og kan være symptomfri i flere år, men den tiltager i størrelse og nedbryder mere og mere af kæbebenet. Hyppigt vil der komme murrende symptomer, og tilstanden kan blive akut med kraftig smerte og hævelse. Dette kan oftest slås ned med antibiotika, men da man ikke har fjernet årsagen kommer det blot igen senere. Hvis en rodspidsbetændelse blusser op og ikke kan behandles som beskrevet, enten fordi der er krumning på rodkanalen, tillukning eller en cementeret stift, så kan tilstanden behandles operativt med en rodspidsamputation, hvor tandkødet skubbes til side, og 2-3 mm af rodspidsen fjernes. Samtidig skrabes betændelsesvæv ud, og rodkanalen lukkes med en fyldning. Tandkødet sys på plads igen. Når tilstanden heler, vokser der nyt knoglevæv ind i hullet i kæben og allerede efter et par måneder gendannes knoglen omkring rodspidsen. Efter indgrebet er det meget almindeligt, at der optræder en hævelse. Hævelsen kan tiltage i løbet af de næste 2-3 dage og være årsag til vanskeligheder i forbindelse med at åbne munden. Derudover kan der optræde forhøjet temperatur og et evt. hæmatom (blåt mærke) i kindområdet, henholdsvis underkæben. Som ved alle operative indgreb kan såret begynde at bløde igen og der kan være sårhelingsforstyrrelser. Hvis en rodspidsbetændelsen ikke behandles kan den brede sig, så tanden går løs og mistes. Der kan ske betændelsesspredning til kæbeben, kæbehule, mundbund og hals - og dannes en tandbyld. Personer med svækket immunforsvar kan få alvorlige problemer ved ubehandlet rodspidsbetændelse.

PARADENTOSEKIRURGI

Forstadiet til paradentose kaldes for gingivitis eller tandkødsbetændelse. Hvis gingivitis får lov til at udvikle sig uden at blive behandlet, begynder bakterierne at angribe kæbeknoglen i stedet for kun tandkødet. Bakterier frigiver giftstoffer, som gør at knoglen forsvinder fra tanden og erstattes af løst tandkød. Der hvor knoglen er svundet, opstår der en tandkødslomme. Lommen kan måles med en speciel sonde. Når man har lommer på 4-5 mm, er der tale man om begyndende paradentose, der behandles ved en dyb tandrensning.

Svær paradentose: Når lommen bliver dybere og overstiger 5 mm, taler man om svær paradentose. Her mærkes ikke kun blødning, men også pusflod (materie) fra lommerne. Gummerne kan være hævede og ømme. I sygdommens sidste stadium begynder tænderne at vandre, løsne sig, og der kan komme tandbylder. Ved lommer på 5-7 mm anbefales en ’Udvidet paradentosebehandling’, hvor tandkødslommerne renses dybt under lokalbedøvelse. En tandrodsrensning, hvor rodoverfladerne glattes og renses og lommerne desinficeres med laser og skylles. Ved tænder, hvor der er meget dybe tandkødslommer på 8-12 millimeter er Kirurgisk paradentosebehandling som oftest nødvendig. Behandlingen foregår under lokalbedøvelse, hvor overskuddet af tandkødet (tandlommens øverste del) fjernes enten med kniv eller laser. Derved kommer tænderne til at se længere ud, fordi en del af roden bliver blottet, men lommen mindskes, og der opnås gunstige forhold for renhold. Når der ved kirurgisk fjernelse af lommer ofte anvendes laser i stedet for kniv skyldes dette, at man på den måde er man fri for at skære, indgrebet tager mindre tid, og såret heler bedre. Efter en tandrodsrensning kan der være nogen ømhed fra tandkødet, som vil aftage i løbet af nogle dage. Uanset hvilken behandling, der foretages, er det meget vigtigt, at behandlingen følges op ved hyppige kontroller og i mange tilfælde også hyppige tandrensninger. Har man virkelige problemer, kan tandrensning en gang om måneden være den eneste måde at holde parodontosen i skak på. - Klik paradentose og løse tænder >>

OPERATION VISDOMSTÆNDER

Visdomstænderne er de sidste tænder der dannes, og er derfor ofte udsat for pladsmangel bagtil i kæberne. En del visdomstænder når aldrig at bryde frem til normal funktion, enten fordi der ikke er plads til dem i kæben, eller også fordi frembruddet simpelthen går i stå. En visdomstand, som ikke har forbindelse til mundhulen kan ligge i kæben i årevis uden at gøre skade, men den kan også i al ubemærkethed forårsage ødelæggelser på nabotænder. Derfor bør tilstanden kontrolleres ved røntgenundersøgelse engang imellem. Symptomer på betændelse ved visdomstænder er trykken og dunkende smerter samt ofte dårlig smag. Betændelse og caries i visdomstænderne kan medføre skader på de foranliggende tænder og i den omgivende kæbeknogle.

I mange tilfælde, hvor pladsforholdene er dårlige, er det nødvendigt at fjerne visdomstænderne. Hvis de ligger nogenlunde lodret, og har lige rødder, kan de ofte trækkes ud ved en normal tandudtrækning. Ellers er det nødvendigt at fjerne visdomstanden ved et operativt indgreb. Specielt i underkæben, hvor visdomstanden kan være kilet ind i knoglen, er det nødvendigt at dele tanden i flere dele for at fjerne den mest skånsomt. Udtrækning er typisk nødvendig: ved betændelse af knogle og bløddele omkring tandkronen, særligt ved delretinerede tænder, ved cystedannelse omkring kronen af den delretinerede tand, ved fare for beskadigelse af nabokindtanden grundet tryk fra visdomstanden, der prøver på at komme frem, når den retinerede tand agerer kilde til almensygdom eller forårsager ansigtsneuralgi (smerter i ansigtet), hvor trykket af visdomstanden kan forårsage en forskydning af tandrækken, hvilket efterfølgende kan kræve en kæbeortopædisk behandling, inden man integrerer en kunstig tand, fx en krone eller en bro, på sidste kindtand, eller ved fuldprotese i en ellers tandløs undermund.

Operativ fjernelse

Operativ fjernelse af en visdomstand sker oftest under lokalbedøvelse, i enkelte tilfælde også i fuldnarkose. Der lægges et snit, slimhinden løsnes fra knoglen og visdomstanden frilægges ved hjælp af et specialbor, der fjerner knoglen omkring tanden. Ofte må der fjernes lidt af det dækkende kæbeben, og tit må tanden deles, før den kan fjernes. Såret lukkes med et par sting. Det kan være kompliceret, hvorfor egen tandlæge ofte henviser de "svære" visdomstænder til en tandkirurg. Det kan være, hvor visdomstanden ikke har plads til at dens krone kan komme frem og indtage sin plads i tandrækken eller hvis der er fare for beskadigelse af nabokindtanden eller ved betændelse og cystedannelse, som de hyppigste årsager.

Efter indgrebet kan der optræde hævelser i kindområdet, forhøjet temperatur og vanskeligheder i forbindelse med at åbne munden og synkebesvær, hvilket typiske aftager efter 3-4 dage. I enkelte tilfælde kan opleves smerter, der trækker op i øret. Helingsprocessen varer normalt en uge. Det er vigtigt, at der foreligger røntgenbilleder af visdomstanden, især i underkæben, hvor man kan bedømme, om den store følenerve i kæben har forbindelse til visdomstandens rod. Denne nerve sørger nemlig også for følelsen i underlæben. Hvis man er uheldig, så kan der ske påvirkning af denne nerves funktion med varierende grad af soven, snurren eller følelsesløshed i underlæben. Føleforstyrrelser, der dog som oftest er forbigående. - Klik gener efter tandoperation >>

TANDBEHANDLING I FULD NARKOSE

De fleste der behandles ambulant i narkose, er patienter med en alvorlig tandlægeskræk eller i de tilfælde, hvor en særlig tandbehandling er så ubehagelig eller smertefuld, at narkose kan være nødvendig. Ydermere anvendes narkose til personer, som lider af et handicap, der gør normal tandbehandling umulig, f.eks. spastiske lammelser. Og endelig benyttes narkose ofte ved tandbehandling af patienter med psykiske handicap. Børn under 15 år kan ikke behandles ambulant, ligesom patienter med alvorlige sygdomme vil blive henvist til hospital, hvis narkose skønnes nødvendig.

I princippet kan næsten alle behandlingsformer udføres i fuld narkose. Imidlertid er de mest almindelige behandlinger, der udføres i narkose visdomstandsoperationer, rodbehandlinger, operativ tandudtrækning og andre tandkirurgiske indgreb samt ved større tandfyldninger. Men i praksis kan al tandbehandling udføres under fuld bedøvelse, hvilket betyder at behandlingen er overstået, når man vågner op. Narkose er i dag behæftet med meget lille risiko, hvis man i øvrigt er sund og rask. For at gøre behandlingen så sikker som muligt, vil tandkirurgen, ved forundersøgelsen stille en række opklarende spørgsmål om dit helbred. Af betydning er evt. hjerte- og lungesygdomme. Herunder kroniske sygdomme såsom astma, bronkitis, rygerlunger, stofskifteproblemer og svær fedme samt overfølsomhed for medicin.

Former for narkose

Der findes to mulige former for narkose. Den ene, er den traditionelle form, hvor man som patient bedøves fuldt og derfor intet registrerer under behandlingen. Den anden form, en dyb, kontrolleret døs, er blevet mulig inden for de seneste år som følge af udviklingen inden for narkosemidler. Den dybe, kontrollerede døs adskiller sig næsten ikke fra fuld narkose hvad angår overvågning under tandbehandlingen, men som patient vil man ikke være ”længere væk” end, at man kan vækkes ganske hurtigt. Der er fordele og ulemper ved begge typer af narkose, som derfor drøftes og vurderes forud i hvert enkelt tilfælde. Klinikker, der tilbyder ambulant narkosebehandling, følger de regler for anæstesi og overvågning, som anbefales og anvendes på store hospitalsanæstesiafdelinger. Herunder måling af puls, blodtryk, iltindhold i blodet samt kuldioxid i udåndingsluften. Anæstesimidler til ambulant narkose er af den nyeste slags, der findes. Narkosen er således hurtigt ude af kroppen efter endt behandling, og man kan som patient forlade klinikken efter måske en halv time. Som tommelfingerregel skal man ligge til opvågning og observation ligeså længe, som man har været under narkose.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere