Kroner, broer og stifttænder

Har du mistet én eller flere tænder? Der er mange overvejelser og individuelle hensyn at tage stilling til, når man står og skal vælge hvilken tandprotese der netop er den rigtige. Få mere viden, bestil en gratis uforpligtende konsultation hos din tandtekniker eller tandlæge.

Kroner og broer som egne tænder

Kosmetisk og funktionsmæssigt giver både kroner og broer et resultat som egne tænder. En krone kan laves i porcelæn eller metalkeramisk så den ligner egne tænder eller i guld. En bro fremstilles efter samme principper som kroner og bruges som erstatning af en eller flere tænder, hvor man blot anvender nabotænderne som ’bropiller’. I de fleste tilfælde anvendes tandkroner til at beskytte og forstærke svækkede og knækkede tænder. Typisk tænder, som er meget udborede med store plomber, eller tænder som er blevet rodbehandlet. Tandkroner kan også anvendes til at forskønne tænder og smil. Eksempelvis hvor misfarvede fortænder erstattes med porcelænsfacader, såkaldte laminatkroner, der stort set er umulige at skelne fra naturlige tænder. Laminatkroner fremstilles som en tynd porcelænsskal, der limes til tanden. Derved opnås en stærk binding mellem tand og porcelæn, og stor styrke af porcelænet.

Kroner holder i mange år

Tandkroner og broer kan holde i mange, mange år, men de kan gå løs og skal så fastgøres igen. Anerkendte dentallaboratorier yder typisk 6 års garanti på materialer og konstruktioner, men i praksis holder kroner/broer i langt de fleste tilfælde i både 15 og 20 år. En god mundhygiejne har afgørende betydning for en lang levetid for kroner og broer. Generelt er der meget få alvorlige komplikationer forbundet med tandkroner, der dog kan være ekstra følsomme for kulde og varme i de første måneder efter behandlingen. Tilstanden føles ubehagelig, men kræver ingen behandling og går i sig selv. Hvis kroner er lavet af porcelæn, kan der ske små brud af porcelænet. I de fleste tilfælde kan sådanne skader repareres eller afglattes. I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt at erstatte med en ny krone. Risiko for brud af porcelæn er størst på kroner, som sidder på de bageste kindtænder grundet et stort tyggetryk. I sjældne tilfælde kan roden knække på tænder, der er forsynes med stiftkroner, hvilket i de fleste tilfælde medfører, at tanden skal fjernes.

Stifttand - rodstift med krone

En stifttand er en stift med krone, hvor rodstiftens opgave er at fastholde "restaureringen", ligesom stiften samtidig vil beskytte den resterende tandsubstans mod yderligere destruktion. Opbygning med rodstift anvendes ofte på en rodbehandlet tand, idet rodbehandlede tænder holder dårligere end egne vitale tænder. Samtidig er risikoen for, at roden brækker på en tand, flere gange større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en krone, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning. Det anbefales derfor, at rodbehandlede tænder kronebehandles da, der er en større en normal risiko for at disse ellers knækker. - Klik rodbehandling >> 

Pleje og vedligehold

Hvordan plejes og vedligeholdes kroner og broer? Tandkroner og broer skal plejes og vedligeholdes som egne tænder, med alt hvad dertil hører for at sikre en god daglig mundhygiejne, så tandkødet bevares sundt. Yderligere anbefales, at der børstes med blød tandbørste på forside og bagside, som på naturlige tænder og at der bruges tandpasta med lavt indhold af slibemiddel fx Zendium Sensitive. Det er vigtigt at børste på overgangen mellem tandkød og krone ligesom det er vigtigt dagligt at rense imellem tænderne med fx tandtråd for at holde sidefladerne fri for bakterier. Og så anbefales det at overholde de regelmæssige eftersyn hos tandlægen.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere