Tandsten og tandkødsbetændelse

Det er vigtigt med en forståelse af, hvad der giver tandsten, huller og tandkødsbetændelse. Eksempelvis, at bakterier på tænderne danner belægninger (plak) med tandsten og huller (karies) til følge, fordi tænderne ikke bliver børstet helt rene. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget kalk man har i spyttet, og derfor også forskelligt hvor stor en ”tandstensdanner” man er. Dannes der tandsten under tandkødsranden, er der tale om tandkødsbetændelse og måske også paradentose. Har man tendens til at danne tandsten, skal man være ekstra omhyggelig med tandbørste og tandtråd. En væsentlig del af tandlægers og tandplejeres tid går netop med forebyggende behandling eller ’profylakse’, der er det lægevidenskabelige udtryk for forebyggelse.

Hvad er tandsten

Tandsten er et problem som næsten alle kender og desværre sidder tandsten så fast at der kræves en professionel tandrensning for at få det væk. Tandsten (calculus dentalis) er plak, hvori der dannes kalk. Plak er den fedtede, klæbrige og hvidlige belægning, der til stadighed dannes på tandoverfladerne af bakterier. Plakken er årsagen til huller i tænderne (karies), tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (parodontitis). Når der dannes kalk i plakken fra spyttet, bliver den til tandsten, som sætter sig i et lag på tænderne. Tandsten dannes oftest over tandkødskanten. Processen kan sammenlignes med kalkdannelse fra vandet i vandhaner og brusere. Kalken i tandstenen stammer dog ikke fra drikkevandet men fra vores spyt. Der er store forskelle fra person til person med hensyn til den mængde tandsten, som de danner. Der er tendens til at mængden af tandsten øges med alderen. Tandsten kan også danne sig under tandkødskanten. Kalken i denne form for tandsten stammer ikke fra spyttet, men fra de væskeudsivninger og blødninger, der finder sted i tandkødslommen på grund af tandkødsbetændelse eller paradentose. Tandsten har en ru overflade, der kan holde på plakken. Tandsten skal fjernes for at forhindre at mere alvorlige tilstande, som paradentose og huller (caries) udvikler sig. Udover at tandsten truer tandsundheden, kan det også være et kosmetisk problem, idet tandsten er porøs, hvorfor der hurtigere kommer misfarvninger.

Tandrensning

Tænderne skal renses med jævne mellemrum. Ved tandrensning fjernes alle hårde (tandsten) og bløde (plak) belægninger, samt så vidt muligt alle misfarvninger fra te, kaffe, tobak og andre fødevarer, som sidder over tandkødet. Konstateres tandsten under tandkødsranden, har man enten tandkødsbetændelse eller parodontose, hvilket kræver en udvidet tandrensning. Tandsten fjernes med håndinstrumenter eller med en ultralydsrenser, som skånsomt fjerner tandsten og bakterier uden, at den sunde tand bliver beskadiget. Når man har fjernet tandsten fra tænderne, pudses alle tænder med pimpsten og poleringspasta, så tænderne og evt. fyldninger får så glat en overflade som muligt. De fleste kan klare sig med tandrensning og afpudsning af tænder hvert halve år. Både tandlæger og tandplejere renser tænder.

Tandsten - tjek tandkødskanten

De største mængder tandsten dannes typisk på bagsiden af fortænderne i underkæben og på forsiden af de store kindtænder i overkæben. Det mest almindelige tegn på tandsten er en gul eller brunlig hård belægning langs tandkødskanten, der nemt kan ses og tydeligt føles med tungespidsen. Tal derfor med tandlægen eller tandplejeren om evt. problemer med tandsten. Egen forebyggelse af tandstensdannelse sker gennem en effektiv mundhygiejne, hvor man fjerner plakken og her gør brug af en tandpasta, der specielt retter sig mod tandsten (tandstenkontrol tandpasta). En tandpasta, som både forebygger dannelsen af tandsten og hjælper med at fjerne misfarvninger fx Colgate Tandsten Plus Whitening eller Zendium Mild Antitandsten. Når tandsten er dannet, er det kun tandlægen eller tandplejeren, der kan fjerne den. Fjernelse af tandsten kaldes tandrensning.

Udvidet tandrensning

Konstateres tandsten under tandkødsranden, er der tale om tandkødsbetændelse og måske også paradentose. Det er straks vanskeligere og kræver mere tid at fjerne disse belægninger end at foretage en almindelig tandrensning. Ved alvorligere paradentose, hvor der er lommer på 5-6 mm mellem tand og tandkød, vil tandlægen typisk foretage en dybderensning i tandkødslommen. Det betyder, at hver tandkødslomme renses grundigt, muligvis under lokalbedøvelse. Ofte foretages rensningen flere gange.

Parodontose (PA) er kendetegnet ved blødning fra tandkødet og fordybede tandkødslommer forårsaget af bakterier som angriber den knogle og de fibre, der holder tanden fast. De fleste tilfælde kan klares ved at rense nede i tandkødslommerne med ultralyd eller med skraber. Er lommerne så dybe, at tandlægen ikke kan komme til at rense grundigt på almindelig vis, kan det blive nødvendigt med operation af tandkødet for at få et bedre overblik. Det er ikke noget stort indgreb. Der lægges et snit i tandkødet, så man kan løfte det til side således rodoverfladen kan renses og betændelsen fjernes. Herefter sys tandkødet sammen igen. På denne måde sikres, at alle tandsten er væk, og at tandkødet får de bedste betingelser for at hele igen.

Sukkerfrit dental tyggegummi

Daglig tygning af sukkerfrit tyggegummi fx V6 med xylitol & carbamid er en ganske god idé, idet produktionen af spyt øges, og den mekaniske bearbejdning af tyggegummiet mellem tænderne er med til at holde dem rene. Hver gang du spiser og drikker angribes dine tænder af syrer, der giver huller i tænderne fordi pH værdien i munden falder. Når pH værdien falder øges risikoen for karies huller. Hvis du tygger fx V6 efter et måltid genetablerer du mundens naturlige pH værdi og mindsker derved risikoen for huller. Det er endvidere muligt at købe fluoridholdigt tyggegummi på apoteket, hvis du har stor tilbøjelighed til huller i tænderne.

Tandbørstning og mundhygiejne

Tandbørstningen er altafgørende for en god mundhygiejne. Sørg i denne forbindelse for, at tandbørsten er lille, at tandbørsten er blød og at tandbørstningen foregår med ”gnubbebevægelser”. Placer tandbørsten på grænsen mellem tænder og tandkød og børst med små gnubbebevægelser eller "runde nuller". Tandbørstningen skal være systematisk. Start det samme sted hver gang og børst både ydersider og indersider og til sidst tyggefladerne. Med tungen kan man mærke, om tænderne er blevet glatte, eller om der stadig sidder madrester langs tandkødet.

  • Tandpasta: Brug en tandpasta med fluor (fluorider) og uden skummemiddel (natriumlaurethsulfat), der ikke er nødvendigt i en tandpasta, og som kan give blister i mundhulen. Fluor styrker tandemaljen, beskytter tænderne mod huller & hjælper mod følsomme tandhalse. En tandpasta mod tandsten er fx Colgate Tandsten Plus Whitening, som både forebygger dannelsen af tandsten, giver hvidere tænder og forebygger huller (karies) i tænderne. Tandpastaen indeholder et system, der virker på to måder. Det hjælper med at fjerne misfarvninger, der opstår på overfladen af tænderne og forebygger dannelsen af tandsten. Fluorindhold: 1100 ppm Som ryger eller daglig storforbruger af kaffe og te kan man med fordel, hver 2. mdr., anvende tandpasta med slibemiddel fx Colgate Sensation White
  • Tandmellemrum: Her kan bruges mellemrumstandbørster. De findes i forskellige størrelser, så de passer til de meget forskellige størrelser på tandmellemrum, hvor bakterier og madrester sætter sig. De fleste voksne kan med fordel anvende ”flaskerensere” et eller flere steder i munden. Når man stikker mellemrumsbørsten ind første gang, vil det ofte bløde lidt og måske også gøre en anelse ondt, men bliv ikke bekym-ret af den grund. Det bløder ikke, fordi der er gjort skade med børsten, men derimod fordi, der i forvejen er et lille, åbent sår forårsaget af plak (bakteriebelægning). Tandkødet bløder kun, når det har taget skade af plak. Efter brug af mellemrumsbørste i 8-10 dage, vil tandkødet hele op, og det vil holde op med at bløde.
  • Mundskyl: Har du problemer med bøjle, følsomme tandhalse eller hvis du har mange plomber kan fx FLUX mundskyl, der har et højt fluorindhold (910 ppm) være et godt supplement til daglig tandbørstning, idet fluorskylning forebygger huller, hæmmer plak og giver frisk ånde. Fås på apoteket eller hos tandlægen.
  • Tandtråd & tandstikker: Tandtråd anvendes ligeledes til at holde tandmellemrummene rene med. En flad, vokset tandtråd kan anbefales. Den er nem at arbejde med og fjerner bakterier og madrester mellem tænderne. Desværre kan tandtråd være lidt svær at anvende. Også tandstikker anvendes til at holde mellemrummene rene. Tandstikkere skal være trekantede og kan være lavet af plast eller træ formet efter tandmellemrummene, som fra naturens hånd er trekantede. Den flade side vendes ned mod tandkødet og bakterier og madrester gnides af.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt med regelmæssige besøg hos tandlæge eller tandplejer. Selvom man ikke synes, at der er noget galt med tænderne, kan der alligevel godt være et hul eller en tandkødsbetændelse under opsejling.

Andre artikler


Jobansøgning og CV

Lad MYADVIZER skrive din ansøgning og dit CV og kom til jobsamtale. Det gør 8 ud af 10 jeg har hjulpet.

Læs mere