Sortering af affald er noget, vi alle sammen er nødt til at forholde os til. Vi kommer ikke udenom det. Hverken hjemme i den private husstand eller på arbejdspladsen. I den forbindelse er du sikkert stødt på begrebet “kildesortering”. Men hvad dækker det over? Det gør vi dig klogere på i indlægget her.
Affaldssortering. Kildesortering. Kært barn har flere navne. Det er to ord for samme handling. Kildesortering handler nemlig om genbrug og at anvende de genanvendelige ressourcer, der findes i det affald, som vi alle sammen producerer hver dag – både i privaten og på arbejdspladsen. Man kunne lige så vel kalde det for affaldssortering. Men det faglige udtryk er heller ikke helt af vejen, da det også er meget dækkende.
Hvad er kildesortering?
Kildesortering hænger meget nøje sammen med princippet om “vugge til vugge”. Her bliver der set på værdien af de ressourcer, der er i affaldet. Derfor er det heller ikke forkert at sige, at ressourcerne stammer fra forskellige kilder. Ved at sortere det og opdele det i typer, kan vi dermed udnytte det fra den samme kilde helt på ny igen.
Det er vigtigt at være opmærksom på kildesortering, da det har meget stor værdi for os alle sammen. Ressourcerne på jorden er begrænsede. Vi er derfor nødt til at tænke i genanvendelse, genanvendelse og genanvendelse. Det kommer med kildesortering.
Dermed ikke sagt, at vi ikke får noget ud af at sende det til brændbart. Men her får vi kun elektricitet og fjernvarme ud af det lige nu og her. Ved at genanvende får den enkelte kilde større værdi. Fordi det kan bruges flere gange og dermed rækker længere.
Kildesortering kan nemt implementeres
Er du ikke kommet i gang med kildesortering på arbejdspladsen? Det kan du nemt komme til. For det første bliver vi alle pålagt kildesortering i ni fraktioner, så der kan speedes yderligere op for sorteringen. For at gøre det nemmere kan du placere beholdere, som ofte vil blive anvendt. Dette kan være til papir, pap og madaffald. Det der er mest af, skal også gøres let tilgængeligt for medarbejderne at sortere.
Hvad der gør det nemt, er beholdere med forskelligt farvede låg. Kildesorteringen skal gøres overskuelig. Derfor giver det også god mening at vælge et system, der er praktisk, synligt og let tilgængeligt.
Der findes forskellige professionelle løsninger til dette. Dyk gerne ned i det og se, om ikke du kan finde et system, der passer rigtig godt ind for jer og virksomheden. Det giver også en helt fantastisk samvittighedsfølelse at kildesortere, og at gå all in på det.
En god ide kan desuden også være at inddrage medarbejderne i, hvor affaldsbeholderne skal stå henne, så de har medbestemmelse i det. De ved om noget, hvor det praktisk vil give mening – og når det praktisk giver mening, bliver det også nemmere for dem at gøre til en god vane.
Vi håber, du blev klogere på kildesortering og kan komme godt i gang med det!