Taktilsansen er altafgørende for dit barns samvær med andre mennesker. Den påvirker deres sociale relationer og kommunikation, eftersom vi kommunikerer med vores kroppens reaktioner. Det kan være meget frustrerende for et barn at have ubalancer på taktilsansen. I alle tilfælde har barnet brug for at stimulere denne sans for at give dem den bedste start på livet.
Hvad er taktilsansen?
Helt konkret er det vores følesans og berøringssans. Det består af en blanding af vores indre og ydre følelser. Denne sans er placeret overalt i huden og i slimhinderne. Den er med til at opfatte sanseindtryk som for eksempel varme, kulde, smerte, velbehag samt diverse teksturer og overflader.
Taktilsansen kan bestå af en ydre følelse, hvor det hovedsageligt er huden, der registrerer de forskellige sanseindtryk. Her spiller den en stor rolle, især hvis vi befinder os sammen med andre mennesker. Den er nemlig med til at hjælpe os med at notere, hvor vi selv ender, og hvor alle andre begynder.
Derudover er der også den indre del af sansen. Det er den, der beskytter eller forsvarer os. Den hjælper os til at trække væk eller slå igen, hvis vi opfatter en trussel.
Taktilsansen er vigtig for dit barns samvær
Taktilsansen er en af vores mest bærende sanser. Den spiller en vigtig rolle i vores kropsbevidsthed og kropsforståelse. Dermed hjælper den os også med, hvordan vi ter os i vores hverdag. Det er derfor vigtigt, at denne essentielle sans bliver trænet hos dit barn.
Hvis denne er velstimuleret, så er det med til at give dit barn evnen til at være tæt på andre mennesker og socialisere med dem. For eksempel gennem leg og fysisk kontakt. Små børn bruger det meste af deres dag i tæt kontakt med andre børn og voksne, hvis de går i børnehave eller i vuggestue. Der kan de nå at danne sig mange taktile indtryk i løbet af en normal hverdag.
Forstyrrelser på taktilsansen har en stor betydning for dit barns samvær med andre børn. Det er vigtigt, at de bliver udfordret og stimuleret dagligt, så barnet få den bedst mulige opvækst. Ellers kan de nemt risikere at få negative indtryk i forhold til denne sans.
Stimuler med taktilt legetøj
Taktilsansen stimuleres bedst på nøgen hud. Så hvis du ønsker at træne dit barns følesans hjemmefra, burde du investere i legetøj. Den bedste måde at træne taktilsansen hos dit barn er nemlig ved at lade dem bruge deres hænder. Det virker derfor bedst med taktilt legetøj, der er lavet af forskellige materialer.
Gode redskaber til at stimulere taktilsansen kunne for eksempel være dekorerede vægplader, hvor børnene kan få lov til at røre ved forskelligt materiale. Det kunne også være taktile måtter, hvor dit barn kan få lov til at føle sig frem med fødderne. De kan også spille med taktile spil.
Barnet registrerer også forskellige sanseindtryk fra mad via taktilsansen i deres mund. Det er derfor en god idé at servere forskellige madtyper. Det ville endda hjælpe at lade dem lege og eksperimentere med maden.