Da jeg første gang hørte om ‘angst’ var jeg skeptisk. Jeg er flov over min reaktion i dag. Min kæreste er en stille mand og han kunne ikke udtrykke sine udfordringer overfor mig i begyndelsen. Det gjorde mig ked af det, at han i stedet var gået til en trivselsvejleder på hans uddannelsessted, men jeg forstår hvorfor når jeg tænker tilbage. Dengang var jeg hård og tænkte sort/hvidt. Psykologiens verden var fremmed for mig og faktisk lidt af en omgang hokus-pokus syntes jeg. Men ikke Thor. Han er blød, barn af to pædagoger og i dag har han intet problem med at tale om sine følelser – helt åbent. 

Angstdiagnose 

Thors trivselsvejleder Susanne lyttede til ham og en dag tog hun fat i mig. Hun bad mig komme med til samtale efter Thors ønske. Det var grænseoverskridende at han havde bedt hende invitere mig. Men jeg forstod hvorfor da jeg mødte op. Susanne forklarede mig hvad det vil sige at lide af angst; “Det er samme følelse som hvis du træder ud foran en bus og næsten bliver kørt ned”. Hun forklarede også at det er en helt naturlig reaktion på fare, som hjælper os med, at reagere impulsivt og hurtigt på farlige situationer. Men hvad sker der hvis angsten tager over? Hvis den bliver vækket af det forkerte i neurobanerne. Så talte Thor. Han fortalte mig med en tudse i halsen hvordan hans angst manifesterede sig i en følelse af, at han tissede i bukserne. Han kunne mærke den varme urin løbe ned af benene og hvordan hans bukser blev gennevædede. Men når han så ned af sig selv var der ikke kommet en dråbe. Tårerne kom da han fortalte om de mange situationer, som havde været så angstfyldte at han havde været nødt til at reagere. Jeg kunne godt huske nogle af dem og dengang havde jeg ikke forstået hvorfor han pludselig blev vred og løb. Til fødselsdage, til fester, i Fakta… You name it. 

Kognitiv behandling mod angst

Arbejdet med angst handler om at omkode hjernen til at reagere hensigtsmæssigt på situationer. Angsten skal så at sige omlokaliseres til farlige situationer og den måde vi fik anbefalet af Susanne var at vi gik igang med kognitiv terapi. Thor fik en henvisning til en psykolog i København, som han blev utroligt glad for. Hun hed også Susanne. Hun gav ham nogle specifikke øvelser, som han skulle lave hver dag. Øvelserne gik allesammen ud på, at komme ud i den friske luft, få gang i kroppen og møde mennesker. Thor blev diagnostiseret med ‘Social angst’, så vi øvede alt fra at handle ind i dagligvarebutikker, gå rundt på åbne pladser og at tage fx til frisør, massør eller lignende hvor nærkontakten med mennesker virkelig trickede hans angst. Alt sammen blev gjort med en dagbog i tasken som han løbende noterede i og med kærlige snakke mellem os. Regel nr. 1 var til enhver tid, at Thor måtte bakke ud når han ville. Ikke flere skænderier på p-pladser foran forsamlingshuse og restauranter når vi skulle mødes med familien. Det her var Thors tid. Og med den viden som hans psykolog bidrog med, kan Thor i dag bryste sig af, at være angstfri. Ikke engang en togtur, bustur eller flyvning kan vippe ham af pinden og mærker han noget komme snigende så ser han på mig på vores hemmelige måde og giver et tophemmeligt signal og så fikser vi lynhurtigt situationen. 

I dag er Thor et lykkeligere menneske. Takket være hans ‘Susanne’. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *